2nd RANGER BATTALION
DOG COMPANY
"Rangers lead the way!"
De våben som Rangers benyttede.
Her er de våben som Rangers benyttede og fik kendskab til.
Men her er i første omgang kun valgt egne våben, de fik også kendskab til tyske våben. Det kommer senere.
M-1 Garand - .30-06 Cal.
Opkaldt efter sin designer J. Grand, var denne riffel en revolution inden for skudkraft.
Det var også den først riffel, der blev genladt via gastryk og derfor semi-automatisk, som blev udleveret i stort antal til en hær.
Den blev taget i tjeneste ved US Army i 1936. M-1 Grand var kun indkøbt i begrænset antal, da USA den 7. december 1941 gik ind i 2. verdenskrig. Så mange soldater benyttede på det tidspunkt M1903-riflen. Det ændredes sig dramatik de følgende måneder, i midt 1942 var de fleste soldater udstyret med M-1 Garand.
M1 Garand brugte en klips, der indeholdt 8 patroner. Klipsen blev ladet ned i et magasin oven fra toppen af geværet. Når man afskød det sidste skud i magasinet, gav det en speciel "pling" lyd fra sig. Det gav fjenden en fordel, da han så viste man havde skudt tomt, og var ved at genlade. Men hurtigt fandt infanteristerne ud af at skyde halvdelen, lave lyden med en ekstra klips. Når fjenden så stak hovedet frem, havde skyttes stadig 4-5 skud.
Garanden var et stort fremskridt for soldaterne. De kunne skyde lige så hurtigt, som de kunne trykke på aftrækkeren. Fjenden havde stadig rifler der skulle lades for hvert skud.
I løbet af 2. verdenskrig blev der fremstillet mere end 5 millioner M1 Garand fra 2 producenter. Springfield Armory og Winchester Repeating Arms.
FAKTABLAD:
Vægt: 4,3 - 5,3 kg.
Længde: 110 cm.
Kaliber: .30 Cal eller 7,62 mm
Mundingshastighed: 853 m/sek.
Effektiv skudafstand: 457 m.
Magasin: 8 patroner i en klips.
Produceret: 1936-1957
Antal: Ca. 6,25 millioner.
Pris: 85$ (ww2 pris)
M-1 Carbine - .30 Carbine Cal.
Denne karabin blev designet af Winchester Repeating Arms Company i 1941.
Den skød med en særligt udviklet kaliber 30 pistolpatron, fra et 30 skuds magasin. Intentionen var at den skulle afløse cal. 45 pistolen og ikke en let version af M1-riflen.
I perioden fra 1941 til 1945 blev der produceret mere end 6 millioner karabiner, fra 10 forskellige fabrikanter. Winchester, Inland, Underwood-Elliot-Fisher, Rock-Ola, Quality Hardware, National Postal Meter, Irwin-Pedersen, Standard Products, IBM og Saginaw.
Efter 2. verdenskrig fortsatte forskellige versioner.M2 der kunne vælge mellem semi- og fuldautomatik samt M3 sniper (finskytte). Både M2 og M3 benyttede et 30 skuds "banan" magasin.
FAKTABLAD:
Vægt: 2,4 - 2,6 kg.
Længde: 90 cm.
Kaliber: .30 Carbine
Mundingshastighed: 607 m/sek.
Effektiv skudafstand: 270 m.
Magasin: 15 eller 30 skuds magasin.
Produceret: 1941-1945 (dog laves de stadig)
Antal: Over 6,5 millioner.
Pris: 45$ (ww2 pris)
M1918A2 - BAR - .30-03 Cal.
M1918A2 BAR (Browning Automatic Rifle) er 2. verdenskrigs version af M1918 BAR. Den blev brugt under hele krigen.
M1918 der blev udviklet til 1. verdenskrig havde en trækolbe og et træ forskæfte. Det var ikke muligt at montere støtteben, da den var tiltænkt som en automatisk riffel og ikke som et maskingevær. Den var bruneret og havde samme sigte som på M1917 US Enfield rifle.
M1918A2 som blev benyttet under 2. verdenskrig havde sort eller brunt bakelit kolbe og forskæftet var lavet mere simpelt og smallere.
Den fik monteret støtteben tæt ved mundingen samt en foldebar skulderstøtte bagerste på kolben. Den fik samme sigte som M1919 .30 cal maskingevær.
Skytten kunne veksle mellem 2 skudhastigheder: 500 og 200 skud/min. Men den kunne ikke skyde enkeltskud.
Den blev ladt med et 20 skuds magasin.
FAKTABLAD:
Vægt: 8,8 kg.
Længde: 119,4 cm.
Kaliber: 30-06 Springfield
Mundingshastighed: 860 m/sek.
Effektiv skudafstand: 1371 m.
Magasin: 20 skuds magasin.
Skud hastighed: 500-650 skud/min afhængig af model.
Produceret: 1917-1950.
Antal: Over 100.000.
Pris: ???
Browning Light Machine Gun - .30 Cal.
FAKTABLAD:
Vægt: Ca. 14,0 kg.
Længde: 96,4 - 134,6 cm.
Kaliber: 30-06 Springfield
Mundingshastighed: 850 m/sek.
Effektiv skudafstand: 1400 m.
Magasin: Bånd af 250 skud.
Skud hastighed: 400-600 skud/min afhængig af model.
Produceret: 1919-1945.
Antal: Over 5 millioner.
Pris: ???
M1919 er en luftkølet version af det Amerikanske standard maskingevær fra 1. Verdenskrig, Browning M1917. Den blev udviklet af John M. Browning.
Maskingeværet skød med kaliber .30-06, samme patron som blev brugt i M1 og M2 riflerne. De var sat i stof- eller metalbælter. Den blev fødet fra venstre mod højre.
Når skytten skulle lade, åbnede han toplåget, åbnede fødemekanismen, satte et nyt bælte på plads i fødetragten, lukkede fødemekanismen ned over den første patron.
Når den blev brugt som infanterivåben, blev den betjent af 2 mand. En skytte, der bar trefoden og ammunitionen samt en hjælper der bar maskingeværet og reservedele. Nogle gange skulle hjælperen også medbringe ekstra ammunition. Når maskingeværet var indsat i kamp skulle hjælperen sørge for at ammunitionen fik en korrekt indførsel or at undgå funktionsfejl.
Den blev fremstillet i 8 forskellige versioner:
Fra brug i trefod (se billedet) eller med støtteben med skulderstøtte til infanteriet.
Til fast montager brugt på køretøjer som Jeep, kampvogne og skib.
Vi er i skrivende stund ikke klar over om Rangers benyttede dette våben i forbindelse med landgangen på D-Day, men umiddelbart er vi ikke stødt på noget der påviser dette.Men de var uddannet på det.
Thompson Submachine Gun - .45 Cal.
FAKTABLAD:
Vægt: Ca. 4,9 kg.
Længde: 81,0 - 85,0 cm.
Kaliber: .45 ACP
Mundingshastighed: 285 m/sek.
Effektiv skudafstand: 50m.
Magasin: 20, 30, 50 og 100 skuds magasiner.
Skud hastighed: 600-1500 skud/min afhængig af model.
Produceret: 1921- til i dag.
Antal: Ca. 2,7 millioner.
Pris: ???
Thompson maskinpistolen var en meget populær maskinpistol ved special styrkerne som Rangers og Paratroopers.
Thompson maskinpistolen blev produceret i flere varianter: M1921, M1923, M1927 og M1928, hvor der var forskel på længden, sigtemidler, ladegreb, udformning af forskæfte osv.
På trods af Thompsons ry og mange fordele, havde den også sine fejl. Et af de største problemer var vægten på over 4.9 kg (mere end en standard M1 Garand).
Denne maskinpistol blev produceret af Auto-Ordnance i Bridgeport, Connecticut (847.991 styk) og ved Savage i Utica, New York (539.143 styk).
Hovedparten af dem blev forsynet med et 20 skuds magasin.
M3 SMG Greasegun - .45 Cal.
FAKTABLAD:
Vægt: Ca. 3,7 kg.
Længde: 76,0 cm (bøjle trukket ud).
Kaliber: .45 ACP
Mundingshastighed: 280 m/sek.
Effektiv skudafstand: 91 m.
Magasin: 30 skuds magasin.
Skud hastighed: 450 skud/min.
Produceret: 1943-1945.
Antal: Ca. 700.000.
Pris: 20$ (ww2 pris)
Denne maskinpistol var en billig erstatning for Thompson SMG (Submachingun).
Delene blev presset ud i metal. Dens facon som en tube, gav den øgenavnet "Greasegun" (fedtpistol til at smøre med).
Den første model kom med et ladehåndtag, hvor de senere versioner blot havde et hul i bundstykket. Når man skulle lade, stak man blot en finder i og trak bundstykket tilbage.
Udkasterporten havde flere funktioner. Her kom de tomme hylstre ud, dels skulle en låge beskytte mod snavs og dels fungerede lågen også som en "sikring". Når den var lukket kunne man ikke afskyde våbenet.
Der blev udleveret enkelte af disse M3 maskinpistoler kort før D-Day. Disse kan genkendes på det bagerste sigtemiddel med enkle L-form. Alle M3 blev fremstillet af firmaet Guide.
De blev aldrig populære blandt soldaterne, grundet deres ringe præcision.
Rangers benyttede ikke dette våben. Men de var uddannet på det. Det er også en del af historien...
Model 1911 Pistol - .45 Cal.
FAKTABLAD:
Vægt: Ca. 1,1 kg.
Længde: 21 cm.
Kaliber: .45 ACP
Mundingshastighed: 251 m/sek.
Effektiv skudafstand: 25 m.
Magasin: 7 skuds magasin.
Produceret: 1911-produceres stadig.
Antal: over 2,7 millioner.
Pris: ???
Colt model 1911 var standard håndvåben ved de amerikanske styrker fra 1911 til 1985.
Den blev designet af John Browning, og 1911 blev det mest kendte han designede. Han benyttede et princip med et kort rekyl. Måden en arbejdede på er blevet kopieret og benyttet i stort set alle moderne pistoler.
Under 2. verdenskrig blev kaliber .45 patronen fremstillet af Colt, Remington, Springfield, Burroughs, Savage samt flere andre producenter.
Fra 1911 og frem til 1980èrne blev den stort set båret i det samme M1916 læder hylstre, selv om farven skriftede fra brun til sort i slutning af 1940èrne. Alle hylstre havde et stort "US" symbol stemplet ind i klappen. Nogle originale hylstre fra 2. verdenskrig, fremstår som farvet sort.
Den havde et 7 skuds magasin.
Den blev erstattet af Beretta M9. Men denne pistol er så sagnomspundet, at der fortsat er enheder der benytter den, på trods af den er udfaset.
Bajonetter, knive og håndgranater.
M3 - knife.
Denne kniv blev udleveret til alle og blev oftest båret i bæltet,
selv om den er bedst kendt hvor den var bundet til underbenet på
en paratrooper.
Det var en god kniv, hvor håndtaget var omviklet med læder. På de første knive var "M3" stemplet ind i bladet, mens de senere modeller havde det siddende på håndbeskytteren.
Kniven blev båret i en M6, M8 eller M8A1 skede.
-
M6 skeden var den originale skede, i læder (billede til venstre).
-
M8 skeden blev indført i juli 1943 til april 1944. M8 skeden blev fremstillet i kunststof, så kniven ikke skar sig ud gennem lædersiden, men den manglede den karakteristiske "wire bøjle" og kunne kun monteres ind over bæltet.
-
M8A1 kom i produktion fra april 1944 og blev i US Army frem til midten af 1980èrne. Man indførte "wire bøjlen" samt nogle andre forbedringer. Mange af de eksisterende M8 blev modificeret til M8A1. Det var samme skede der blev benyttet til andre type knive og bajonetter (billede til højre).
M1 - bayonet.
Øverst:
M1 bayonet.
I midten:
M1942 bayonet.
Nederst:
M1905 bayonet.
Der findes flere bajonet typer til M1 Garand.
-
M1905 (som passede på M1903 og M1 Garand riflen),
-
M1942 og
-
M1 bayonet samt
-
M1905E1.
M1905 have et 16 inch (40.6 cm) blad og kom oprindeligt fra 1. Verdenskrig. Den mængde man havde indkøbt blev opbrugt i 1941, så i 1942 indgik man en ny kontrakt på disse bajonetter. De passede både på den gamle (M1903) og nye (M1 Garand) infanteri riffel.
De nye bajonetter, blev opgraderet med et nyt skæfte i sort plastik. Den fik aldrig en officiel betegnelse, men er kendt som "M1942", da dette var indgraveret på bladet.
De ældre bajonetter M1905 fik en renovering og kom til at ligne den nye M1942.
Hurtigt opdagede man at den nye form for kamp (i forhold til 1. verdenskrig) ikke var velegnet med et 16 inch (40.6 cm) blad.
I starten af 1943 indgik man derfor en ny kontrakt, hvor man justerede M1942 og gav den et 10 inch (25.4 cm) blad. Den nye bajonet fik betegnelsen "M1 bayonet. På grund af et stort behov gav man samtidig ordre til at forkorte alle 16 inch (40.6 cm) M1942 bajonetter til det nye mål på 10 inch (25.4 cm). Disse forkortet bajonetter fik betegnelsen M1905E1.
Der blev fremstillet 2.948.649 M1 bayonets.
Div. kampknive.
I forbindelse med 2. verdenskrig blev der produceret et have af forskellige kampknive.
Man indkøbte nogle enkelte knive, som blev udleveret til soldater fra Rangers og Airborne.
Men mange af de andre amerikanske soldater, anskaffede selv kampknive. Derfor kan der på originalbilleder ses flere forskellige typer knive.
MK2 - håndgranat.
Dette er en af de meste berømte og anerkendte håndgranater.
Den blev kende som "ananas granaten", der henviste til faconen og rillerne i i jernkroppen.
Effektiviteten på den var baseret på de skarpe fragmenter, der fløj ud i en radius på ca. 10 meter, frem for trykbølgen.
I kernen var sprængstoffet af typen TNT. De første modeller, fra før 1942 var malet gule på skallen og havde en bly plumpe i bunden. Efter 1942 blev de malet olivengrønne med en gul stribe rundt langs toppen, og skallen var hel.
Der blev udviklet en særligt mekanisme, så man kunne affyre en håndgranat fra en standart M1 Garand eller M1905 Springfield riffel. Mekanismen klikkede skytten rund om løbet på sin riffel. Han kunne skyde med sin riffel, med en særlig patron og derved sende granaten afsted. På den måde kunne man "kaste" sine håndgranater meget længere eller hen over noget.
Tunge støtte våben.
M9 - Bazooka.
Bazookaen blev introduceret i november 1942 i forbindelse med Operation Torch. Den første version, M1 raketstyr og M6 raket blev hastigt udleveret til allierede russiske invations styrkerne, kort før de gik i land i Nord afrika (den model der ses på billede til højre).
Natten før landgangen fik General Eisenhower, med et stort chok oplyst fra en underordnet, at de ikke havde modtaget instruktion i brugen af dette nye våben.
Så udstyret med den upålidlige M6 raket, og uden i træning i brugen af M1 raketstyr. Gjorde dette våben ingen forskel i kampen om nord afrika. Dog fik den tyske efterretningstjeneste fat i våbenet, da de fangede en gruppe uerfarne russiske styrker.
En US General besøgte den Tunesiske front, han kunne ikke finde en soldat der kunne fortælle at dette våben havde stoppe bare en af fjendens kampvogne.
I maj 1943 blev udleveringen af disse våben stoppet.
Ved angrebet på Sicilien have den lidt større succes. Der stoppede den 4 tyske medium tanks og en Tiger 1 kampvogn.
Man døjede med at skytten skulle op og sidde, samt at den lavede et kraftigt røgslør, der afslørrede skytterne. Så det fik hurtigt øgenavnet Medal of honor work, hvis man fik ordre på at betjene den.
Man fik udviklet våbenet og i 1944 var raketstyr M9 med M6A3 raket, et effektivt våben. Dog døjede man hele tiden med tykkelsen på det tyske panser. De havde fået fat i dette våben og kunne udvikle deres kampvogne til at modstå den.
Men den kunne stoppe dem, og man fandt ud af at de nemt trængte gennem toppen af kampvognene. Derfor ventede skytterne til de kørte over en høj eller en grav, man kravlede også op på bygninger og enkelte piloter fik den monteret på deres fly, og så dykkede de med stor effekt ned mod de tyske kampvogne.
General Dwight udråbte den balndt 4 ting ting der afgjorde 2. verdenskrig: Atombomben, Jeepen, Bazookaen og C-47 Skytrain.
Den Amerikanske hær benyttede Bazookaen frem til 1963, hvor den blev afløst af M72-LAW.
FAKTABLAD:
Vægt: 6,01 kg.
Løbs længde: 139 cm.
Kaliber: 60 mm
Mundingshastighed: 82 m/sek.
Effektiv skudafstand: 274 m (men oftest brugt på ud til 100 m).
Magasin: 1 granat i røret af gangen.
Produceret: 1942-1963.
Antal: 475.000 styk.
Pris: ???
M2 - 60 mm Mortar.
FAKTABLAD:
Vægt: 19,05 kg.
Løbs længde: 726 cm.
Kaliber: 60 mm
Mundingshastighed: 158 m/sek.
Effektiv skudafstand: 1815 m.
Magasin: 1 granat i røret af gangen. 18 skud/min.
Produceret: 1940-2011.
Antal: over 60.000 stk (har du et mere dokumenteret antal, vil vi gerne vide det).
Pris: ???
Morteren var infanteriets eget artilleri. Den skulle på kort varsel indsættes på kommandørens ordre.
60 mm (2.36 inch) morter blev udviklet for at give infanteriet et letvægts våben, der var mandbåret og simpelt at betjene. Det skulle kunne give indirekte ildstøtte for mindre enheder (delinger og kompagni størrelse). Med indførslen af 60 mm morter fik man fyldt et hul mellem håndgranaten og 81 mm morter/artilleri.
Ved US Army havde man typisk en morter sektion tilknyttet hvert infanteri kompagni.
M2 - 60 mm Morter var den første af sin slags, og blev brugt under 2. verdenskrig. Sidenhen blev den fulgt af modellerne M19 og M223.