2nd RANGER BATTALION
DOG COMPANY
"Rangers lead the way!"
Uniformering - ved 2nd Ranger Battalion.
Herunder en beskrivelse genstand for genstand, af de uniformsgenstande, som blev benyttet af 2nd Ranger Battalion.
En uniform som også var standard uniformering for U.S. Infantry.
Field jacket - M1941 (Parson`s jacket).
Fra 1. verdenskrig og frem til 1940 benyttede U.S. Army en uld jakke, der var meget upraktisk. Så der skulle noget nyt til. Det ledte til at denne jakke blev indført i juni 1940, som standard feltjakke.
M-1941 felt jakke blev også kaldt "Parson`s jakke", efter designeren Major General J.K. Parsons. Betegnelsen "M-1941" er historisk forkert. M-1943 var den første model der fik sin betegnelse ud fra det år som hæren adopterede genstanden. Model M-1941s officielle betegnelse var "Jacket, Field, OD" eller "The OD Field Jacket" (OD = Olivie Drab).
Den var konstrueret med khaki farvet bomuld/lærred og med olivenfarvet flonelsfor. Designet kom fra en civil vindjakke, men i hærens farver. Fortil havde den en Talon lynlås, der var dækket med en flap der blev knappet hen over lynlåsen. Der var knapper ved kraven til montering af en hætte og omkring håndledene var der en strop man kunne knappe til.
To store indlæg bag ved skulderne gav den en god pasform. De første "M-41" havde knapper ved lommerne og var uden skulderindlæg og skulderstropper. Knapperne ved lommerne blev fjernet, skulderindlæg og skulderstropper blev monteret i "M-1941 - version 2". Denne jakke blev standard produktionsmodel.
M-1941 blev udbredt til rigtig mange enheder under 2. verdenskrig. Man fortsatte med at bruge den helt til slutning af krigen, og selv efter M-1943 blev indført som standard jakke.
M-1941 fik en del kritik med sig. Den var for kold om vinteren og for varm om sommeren samt lommer der ikke var gode til at medbringe genstand i. Disse erfaringer var med til at skabe M-1943 designet.
2nd Rangers havde deres "Blue Diamond" påsyet på venstre skulder (se billede).
Trousers M1937, Olive Drab.
I 1938 indførte man en Olive Drab - light shade (lys olivengrøn) som standard farve ved alle uld uniformsbukser for menige og befalingsmænd. Buksernes design kom fra en 1937 model.
De havde for den tids standard: 2 forlommer, 2 baglommer, en lille lomme til lommeur samt knappet gylp.Langs taljen var der stropper til et bælte. Et bælte der blev et ikon, og benyttes stadig i tøj- og modebrancen.
Den officielle betegnelse blev "Trousers, Wool, Serge, OD, Light Shade" (se under jakken omkring M-betegnelsen). Man valgte en 18 ounch (510 gram) uld, som materiale. Den blev valgt ud fra vægt, varme og let at arbejde med ved produktion. I 1942 tilføjede man en inderflap bag gylpen (man tilføjede "special" til betegnelsen).
Disse bukser blev yderligere udviklet i 1942-43. De nye bukser lignede disse meget, men fik en højere talje og et bredere sæde, for at imødekomme klager. Der var behov for mere plads og komfort, særligt i kolde perioden, hvor man skulle have plads til "long john" undertøj.
De nye bukser blev udleveret i 1944, men i en mørkere olivengrøn, for at matche den nye jakke (Jacked, Field, Wool, OD (Ike Jacket).
Shirt, Flannel, OD, Coat style.
Denne skjorte blev indført i 1934. Den havde 7 knapper på forsiden og kunne åbnes hele vejen. Den havde 2 store brystlommer der var lukket med en flap og knap.
I forbindelse med anden verdenskrig gennemgik den en let udvikling. November 1941 fik den en ny krave. Den kunne benyttes både med slips og stå åben.
Den fik også indbygget særlige "flapper" ved manchetter og knaprækken fortil (se det lille billede, flap bag knapperne ved kraven) samt knapper under kraven til en hætte. Således den kunne lukke tæt over for gasangreb (hvilket var et stort problem fra 1. verdenskrig). Disse skjorter fik tilknyttet "special" i standart betegnelsen.
Service shoes og leggings.
I begyndelsen af 2. verdenskrig benyttede alle amerikanske soldater disse "service shoes" med lærreds gamacher. Disse gamacher var svære at tage på og af, og de gav ikke ordentlig beskyttelse. Disse problemer og mangler førte til udvikling af kampstøvlen i 1943.
Den officielle betegnelse på disse sko var "Shoes, Service, Composition Sole". Den var fra 1939, og var en høj ankel støvle fremstillet i læder der var farvet i en mørk rød farve. De første kom med en lædersål, men blev i 1940 udskiftet med en gummisål. Støvlen blev modificeret i 1943 (og fik betegnelsen, type III).
Så vendte man læderet og fik den "rå" side udad samt forstærkede den med nitter. Den nye støvle blev indført i 1943, og fik betegnelsen "Shoes, Service, Reverse Upper". Den var lidt lavere, og havde ikke forstærkninger hen over næsen. Endvidere fik den nylon snørebånd mod bomuld tidligere.
De to ovenstående støvler var dem der var udleveret flest af under hele krigen.
I felten blev skaftet på disse støvler forlænget med gamacher. Gamacherne havde en strop, som gik ned under svangen. Langs siden blev gamachen samlet med en række kroge og øskner. I starten af 2. verdenskrig var gamacherne lange og enten khaki eller lys grøn i farven. I 1944 blev en kortere og mærkegrøn gamache indført. Hovedparten af fodfolket benyttede disse korte støvler og gamacher hel frem til slutningen af krigen.Service shoes forblev i tjeneste som garnisons støvle efter 2. verdenskrig.
Soldatere fik udleveret 2 par støvler når de blev iklædt. Disse støvler blev omsålet 2 gange, hvorefter han kunne få nye par. Holdbarheden varierede, afhængig af hvor soldaten gjorde tjeneste. I USA kunne de holde et år, mens de i Asien kun holdt ca. 5 måneder.
M1 stålhjelm.
I begyndelsen af 2. verdenskrig benyttede de amerikanske styrker M1917/M1917A1 "Doughboy" hjelmen, som var et efterladenskab fra 1. verdenskrig. I 1939 fik den hjelm nogle justeringer, men man indså der var behov for noget andet.
Fra 9. juni 1941 blev M1 stålhjelm indført, og erstattede tidligere hjelme var samtlige enheder (se billede til højre, stor produktion af M1).
Der gik dog ca. et år, før alle US soldater var iklædt denne hjelm.
Hjelmen bestod af en yderhjelm der var presset ud i et stykke stål samt en inderhjelm der indeholdt et affjedringssystem.
Yderhjelmen blev produceret af McCord Radiator Company fra Detroit (ca. 22 mill styk). Inder hjelmen blev produceret af Hawley Products Company (ca. 33 mill styk).
Opbygningen
Man ønskede en hjelm der skulle beskytte brugeren mod flyvende fragmenter fra eksploderende ammunition. Man tog udgangspunkt i M1917. Hurtigt fandt man ud af at hjelmen skulle udvides ved brugerens nakke og sider. Den skulle også beskytte brugerens nakke, hvorfor affjedringssystemet blev til.
Inderhjelmen var fremstillet i et let materiale, med et system der gjorde at hjelmen kunne bevæge sig frit uden direkte at påvirke kranium. Endvidere skulle stød og tryk mod hjelmen afbøjes, således det ikke påvirkede brugerens nakke direkte.
Yderhjelmen havde en hagerem. Det var en webbing rem med et krogsystem, som brugeren spændte når han skulle i kamp. I forbindelse med de nordafrikanske kampe pådrog soldaterne sig alvorlige skader, på hageparti og nakke, ved kraftige trykbølger. Så fra 1944 fik man monteret en lille kugle, der blev udløst ved en påvirkning på 15 Pound (ca. 6.8 kg). Men på de fleste originalbilleder ser du at hageremmen er spændt i nakken af hjelmen eller løs.
Mange hjelme blev bemalet med enhedsmærker, tegne for officerer og befalingsmænd, samaritter, MP osv. (for Rangers se siden om "Ranger mærket"- Klik her).
Se billede nederst til venstre, hvor deres hjelme er bemalet, med/uden hjelmnet osv. (fra filmen Saving Private Ryan).
Hjelmnet
For at bryde den karakteristiske form, begyndte nogle enheder at montere bomuldsnet. Her kunne man isætte grene og blade, og derved fjerne hjelmens facon samt give camouflage. I december 1944 udkom hæren med et standard camouflagenet til styrkerne i Europa.
US Marine Corps havde dog et camouflagefarvet hjelmovertræk fra slutningen af 1943 i Stillehavet.
World War II, Wool Knit Caps.
Den olivengrønne "Cap, Wool, Knit, M1941" blev standard udrustning fra starten af 1942. Den var tiltænkt til brug under M1 stålhjelmen. Selv om hjelmen have et affjedringssystem, kunne soldaterne godt lide at have den ekstra beskyttelse og varme fra uldhuen.
M1941, wool knit cap havde en lille skygge og øreflapper, der kunne foldes op under huen eller ned over ørene afhængig af vejret. Den var blød, kunne foldes sammen og puttes i lommen hvis det var nødvendigt.
Denne hue var meget populær blandt soldaterne, mens officererne syntes man så sjusket og bølleagtig ud. Af ukendte årsager fik den øgenavnet "Beanie" men også kaldt "Jeep cap".Den blev udviklet i 1943 til "M-1943 Field cap" sammen med det nye uniformssystem (M-1943 field jacket).
Modellen fra 1941 blev rigtig kendt i forbindelse med tv serien MASH, selv om det er fra Koreakrigen i 1950-1953. Her bar karakteren Cpl. Walter "Rader" O`Reilly fra 4077th Mobile Army Surgical Hospital på den kendte 2. verdenskrigs Jeep cap.
Måske på grund af "Radar" fortsatte man med at fremstille denne hue. Den er fortsat i handlen hos mange militære og outdoor forretninger. Den hedder stadig "Jeep Cap" og sælges hovedsageligt i olivengrøn, men fås i alle mulige farver.
