2nd RANGER BATTALION

15. marts 1944.

Colonel Rudder bliver godkendt, og får "top secret "BIGOT" clearance". Han får fortalt detaljerne for hans enhed for D-Day, af general Omar Bradley. Nogle år senere fortalte Rudder ved et interview, at han først troede det var en spøg.

 

Pointe-Du-Hoc er et trekantet forbjerg placeret på den Franske kyst, i den vestlige del af den sektion, de allierede planlæggere, kaldte OMAHA. På toppen af denne klippe mente man der var seks 155mm kanoner placeret, med en rækkevidde på ca. 19 km. Fra denne position kunne de beskyde alle punkter på OMAHA mod øst og UTAH mod nordvest samt beskadige flådestyrker til havs. Det var nødvendigt at disse kanoner blev taget ud af kampen i starten af den planlagte invasion. Ellers kunne hele landgangen komme i fare. Kompagni D, E og F, fra 2nd Ranger Battalion, skulle gå i land ved foden af disse klipper, og ved hjælp af reb med "ankre", skyde disse op, bestige klipperne og angribe kanonerne.

Kompagni C skulle gå i land i den vestlige del af OMAHA, og forsøge at tage kanonerne fra landsiden. Kompagni A og B skulle sammen med 5th Ranger Battalion, følge op og forstærke styrkerne, når angrebsholdene var på toppen af klippen.

 

Hvis du ønsker at læse den mere om Pointe-Du-Hoc, kan du læse rapporten fra "Historical Division of the War Department" fra 1946. Klik her.

 

3. juni 1944.

Rangers blev kørt til Weymouth, England. Her gik de ombord på de ventende LCAs (Landing Craft Assault - landgangsbåde), og sejlet ud til de ventende skibe til havs. (Lt Bob Edlin fra Kompagni A blev fotograferet og fik æren af at være den første mand på et skib på vej mod Normandiet (se billedet til højre).

 

6. juni 1944.

D-DAY. Efter lidt forvirring og navigationsfejl, ankom kompagni D, E og F ved Pointe-Du-Hoc kl. 0705 en halv time forsinket. I følge planen skulle de været gået i land kl. 0630. De næste angrebsbølger skulle afventede et radiosignal kl. 0700, hvor "Praise The Lord" betød at de stod på toppen, mens "Tilt" betød at man ikke skulle sende flere styrker til klippen. Såfremt man ikke havde modtaget nogen besked kl. 0700, skulle man opfatte det som missionen var mislykkedes, og derfor gå i land ved OMAHA og forsøge at indtage klippen fra landsiden. Man havde stadig ikke afsendt noget signal kl. 0725, men på det tidspunkt var forstærkningerne alligevel på vej ind over strandene.

De 225 Rangers stod nu alene på toppen af klippen. Men de fandt stillingerne tomme, der var ingen kanoner. Hurtigt sendte man patruljer ind i landet, for at finde dem. Sergenterne Len Lomell og Jack Kuhn fandt dem ved en frugtplantage. De benyttede granater, der ødelagde mekanismen og efterlod dem ubrugelige.

2nd Ranger, kompagni D, E og F oprettede stillinger og forberedte sig på forsvarskamp. Det lykkedes dem gennem 2 dage at slå tyske modangreb tilbage. Først der fik de kontakt med dele af 5th Rangers og 29th Infantry Divisions.

Ud af de 225 Rangers der blev indsat mod Pointe-Du-Hoc var der kun 90 tilbage da de nåede 8. juni 1944.

 

11. juni 1944.

2nd Ranger Battalion blev overført til "V Corps" (reserven). De modtog erstatninger for de mistede soldater, og man påbegyndte straks træningen for at få bataljonen tilbage på fuld styrke.

 

25. juni 1944.

2nd Rangers blev flyttet til Foucarville hvor deres primære funktion var at bevogte krigsfanger.

 

3. juli 1944.

2nd Rangers begyndte en række mindre opgaver. Missionerne var primært rekognoscering af terræn. Træningen fortsatte og de Rangers der var blevet såret ved Normandiet begyndte at vende tilbage.

 

17. august 1944.

2nd og 5th Rangers fik ordre om at tage til havnebyen Brest på Bertagne halvøen. Brest var en fæstningsby, stærkt forsvaret af en styrke på ca. 50.000 soldater. Indtagelsen af denne havn med dybvandsbassin blev set som en absolut nødvendighed for at modtage forsyninger og soldater fra USA.

2th, 8th og 29th Infantry Divisions, 4th og 6th Armored Division (kampvogne) samt 2nd og 5th Ranger Battalions fil ordre til at belejre byen.

 

20. september 1944.

Rangers blev flyttet til Kirbilben, Frankrig for at hvile og genopbygge kampkraft.

 

26. september 1944.

Rangers blev flyttet med tog, en 5-dages tur til Esch, Luxembourg.

 

1. november 1944.

Col. Rudder blev briefet om 2nd Rangers næste opgave. De skulle tilknyttes til 5. Corps, og støtte et angreb over Roer floden, for derefter at presse videre over Rhinen.

28th Division skulle lede angrebet mod byen Schmidt, i et område soldaterne døbte Hurtgen Forest.

 

3. november 1944.

2nd Rangers fik nye ordre og blev kørt væk fra Esch på lastbiler. De blev nu tilknyttet 5th Armored Division og fik forsynings og administrative opgaver.

 

14. november 1944.

2nd Rangers fik nu ordre på at støtte de svækkede 28th Division. De var blevet fordrevet fra Schmidt af hårde tyske modangreb. Col. Rudder fik ordre på at flytte til Vossnach-Germeter området og afløse dele af 112 regiment.

Ved middagstid startede 2nd Rangers på en hård og brutal march gennem is og sne, imens tysk artilleri slog ned omkring dem. Ca. kl 1700 blev de udmattede 112th afløst. Rangerne gravede sig ned og tog kontrol over linjen.

De næste par uger lå de på jorden i frosne huller, og forsvarede deres linje. Begge sider sendte patruljer ud, tysk infiltration gennem deres linjer, snigskytter, minefelter, lureminering, forfrysninger og artilleribeskydning, tærede kraftigt på soldaterne. Tabstallene steg kraftig, uden nogen vinding.

 

27. november 1944.

Der skete en ændring i tingene. Tyske enheder begyndte at trække sig tilbage. 2nd Rangers blev trukket væk fra frontlinjen, så de kunne hvile og reorganisere.

 

1. december 1944.

2nd Ranger Battalion var nu svækket og langt under deres oprindelige styrke. De blev tilknyttet 8th Infantry Division og tilknyttet reserven ved 5. Corps, hvor de fik opgaven som "Rapid Reaction Counterattack force" (en hurtig reaktionsstyrke).

 

4. december 1944.

8th Infantry Division fik ordre til at indtage den tyske by, Bergstein, og de omkringliggende højder.Tyskerne kaldt dette område for Burgberg. Amerikanerne kaldt det for "Castle Hill", men på militære kort hed det "Hill 400". Fra dette højdedrag kunne man se og kontrollere dæmningerne ved Roer folden, hvilket var strategisk vigtigt. Den øverste tyske kommando viste at såfremt de kom under amerikansk kontrol, ville det ødelægge deres planer for iværksættelse af et hemmeligt modangreb, der var planlagt den 16. december. Derfor gav de ordre til at disse højdedrag skulle holdes, uanset omkostninger.

 

5. december 1944.

5th Armored Regiment og 47th Infantry Regiment indtager Bergstein efter store tab. De afventer et snarligt modangreb.

 

6. december 1944.

Der kom 3 tyske modangreb. Begge sider havde dele af byen i besiddelse. Da amerikanske styrker havde desperat behov for afløsning. 2nd Ranger Division, støtter af panserværn, fik til opgave at tage "Hill 400". Kompagni A, B og C skulle indtage positioner syd for byen. Kompagni D, E og F skulle indtage højdedraget, som blev brugt at tyske artilleriobservatører. Angrebet var planlagt til at starte den 7. december kl. 0800.

 

7. december 1944.

Col Rudder fik kommandoen over 109th Regiment fra 28th Infantry Division. Han udnævner major George Williams til bataljonschef for 2nd Ranger Battalion.

2nd Rangers angriber "Hill 400" som planlagt, og indtager højdedraget efter hårde og brutale nærkampe. De får selv store tab, men holder højden de næste 56 timer, mod fem tyske modangreb. Tyskerne får ca. 450 dræbte og 64 taget til fange, mens 2nd Rangers har et tab på 23 dræbt, 90 såret, 20 skadet og 4 forsvundet under kamp. Blandt de dræbte er captain Walter Block, bataljons lægen. Der blev dræbt mens han organiserede evakuering af sårede.

 

16. december 1944.

2nd Ranger Battalion blev flyttet til byen, Simmerath. Her var de nordlig flanke i stillingen "The Bugle", hvor de gravede sig ned og holdt linjen mod flere angreb fra tyske infanteri og artilleri.