Udviklings historie.

​

I 1939 havde U.S. Army kun ca. 400 kampvogne til rådighed. De fleste var M2 Light Tanks, og ca. 100 var den udgået M2 Medium Tanks.

Man havde ikke en industri som kunne levere.

 

M2 medium tank var forældet og var mere et kampkøretøj og ikke en kampvogn.

De tyske Panzer III og Panzer IV havde stor succes i Frankrig og U.S. Army ville have en ny kampvogn med en 75mm kanon. Denne kampvogn blev M4 Sherman, men man havde et hastende behov og M3 blev løsningen.

Designet var usædvanligt. En stor kalibret kanon blev monteret i skroget, og med lille mulighed for bevægelse. Oven på skroget i et tårn, monterede man en 37mm kanon med fri bevægelse. Oven på tårnet satte man endnu et tårn til et maskingevær.

Opsætningen med to hovedkanoner, fik man fra den fransk Char B, den russiske T-35 A og den britiske Churchill, Mark I. Ideen var at man samtidig kunne bekæmpe infanteri med high explosive og kampvogne med armor-piercing.

M3 var lidt anderledes, da hovedkanonen, kunne levere alle typer granater på effektive afstande. Man valgte at montere kanonen i skroget, for at spare tid, da det er en kompliceret proces at udviklet et tårn der er kraftig nok. Udviklingen var presset i tid, på grund af Briternes desperate behov for kampvogne.

 

M3 var høj og rummelig. Man fik de tekniske dele fjernet fra mandskabsrummet (som transmissioner og gearboks). Styreegenskaberne blev udviklet og ved hjælp af differentiale bremser, kunne den vende på 11 meter.

Affjedring, vejhjul og bæreruller, blev en enhed, som var boltet fast til skroget. Det var hurtigt at fremstille og montere. Tårnet blev drejet med et hydraulisk system, hvor en elektrisk motor leverede olietryk. Tårnet kunne dreje en omgang på 15 sek. Samme elektriske motor gav mulighed for at styre kanonen.

75-mm kanonen blev betjent af en skytte og en hjælper. Man sigtede via et M1 periskop, som sad øverst på skroget. Periskopet fulgte kanonens bevægelser. Sigtet havde sigtestreger i højden var 0 til 3.000 yards (2.700 meter), og den havde også sigtestreger i siden, så man ikke ramte forbi et kørende mål.

37-mm havde et M2 periskop sigte. Det var monteret på siden af tårnet. Det var også sigte for maskingeværet. Den havde to stregsystemer: 0 til 1.500 yards (1.400 m) til 37-mm og 0 til 1.000 yards (910 m) til maskingeværet.

 

USA var endnu ikke i krig, men var villig til at producere og levere pansret køretøjer til Briterne. Briterne anmodede Amerikanerne om at bygge deres Matilda og Crusader tank, men dette blev afvist.

Britterne havde efterladt store dele af deres materiel på strandene ved Dunkirk, så behovet var hastende. Briterne var ikke helt tilfreds med M3, men bestilte et stort antal.

B.la. havde M3 en radio monteret nede i skroget, den ville Briterne have siddende i tårnet. de var heller ikke helt tilfreds med pansringen.

Briterne fik lavet nogle modificeringer. Tårnet blev støbt og ikke nittet, der blev tilføjet en "kurv" bag på tårnet til deres radio, den fik kraftigere panser og nogle nye luger.

Med disse ændringer, bestilte Briterne 1.230 stk. M3 Grant Medium Tank. Briterne bestilte for $240 mill. Britterne hævede senere denne ordre, som forventningerne til M4 Sherman steg, og man kunne erstatte leveringen af M3 til M4.

 

Prototypen var klar i marts 1941, og med de Britiske justeringer, begyndte man at producere i juli 1941. Både den Amerikanske og Britiske model fik kraftigere panser, end først planlagt. Briterne kunne undvære en mand, da de flyttede radioen op i tårnet. Amerikanerne fulgte efter Briterne, og fjernede også deres radiomand. Der var et stort behov for kampvognskørere. 

Som beskrevet ovenfor, fik M3 de to navne Lee og Grant. Amerikanerne brugte M3. M3 gav stor forvirring hos Briterne, da der også var en M3 medium tank, derofr indførte Britterne de to navne. Amerikanerne brugte først de to navne efter krigen.

 

Canadierne brugte chassiset, motor og gear til deres kampvogn. Amerikanerne erstattede M3 med M4 Sherman. Så havde man et overskud af M3, og de blev ombygget til selvkørende kanoner samt bjærgnings- og reparationskampvogne.