BRITISK MATERIEL
under anden verdenskrig
Britiske krigsskibe under Anden Verdenskrig
Nedenfor er en gennemgang af de enkelte skibstyper.
De er inddelt i kategorier, og herefter kan du klikke dig ind på de enkelte skibsklasser.
Hangarskibe
Den primærer funktion for et hangarskib var at udsende og hjemtage fly samt være en effketiv operativ maritim "lufthavn".
Et enkelt hangarskib kunne have over 1000 sømænd og en del fly. Under Anden Verdenskrig kom US Navy op på imponerende 36 fly, mens Royal Navy nåede 24.
Typisk var et hangarskib en del af en større styrke. Sammen kunne de påfører fjenden hårde slag, i usandsynlige områder.
Hangarskibende blev beskyttet af destroyers, lette krydsere og hurtige slagskibe samt deres egne fly.
Under Anden Verdenskrig mistede de allierede 9 hangarskibe. Royal Navy mistede 4, og 3 af dem var ti ltyske ubåde.
Hangaskibe blev udviklet gennem krigen, og viste sig at være fremtiden inden for maritim krigsførsel.
Fartøjer til amfibiekrigsførelse
Et amfibie fartøj er et special designet krigsskib, som skal aflevere landtropper på kysten under at maritimt angreb.
Disse special skibe deles i to grupper, "Ships" og "Craft". Som tommelfingerregel flytter "Ships" tropper og udstyr fra havn til operationsområdet, mens "crafts" flytter tropperne fra "ship" til kysten.
Støtte skibe
Støtte skibe kunne være lidt af hvert. Deres funktion var at hjælpe tropper eller de andre skibe, således flytning af materiel eller personel samt skibsfarten gik så smidigt som overhovedet muligt.
Mange af disse skibe var civile skibe, der blev opkøbt og bygget om.
Slagkrydsere
En slagkrydser var et stort krigsskib, og blev bygget i første halvdel af 1900 tallet.
De havde samme størrelse og pris som et slagskib, og typisk var de også bevæbnet med samme kraftige kanoner.
Men de var ikke så kraftigt pansret, og derved kunne de skyde en noget højere fart.
Slagskibe
Et slagskib var er stort pansret krigsskib, hvor hovedbevæbningen bestod af storkalibret kanoner.
I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, var slagskibe den type krigsskibe med størst slagkraft.
En nations flåde var afhængig af slagskibe, hvis man ønskede at fastholde kontrollen til søs.
Korvetter
En korvette er et lille krigsskib.
Det er traditionelt den mindste klasse, af de fartøjer man kalder for krigsskibe.
Over den ligger frigatten.
Krydsere
En krydser er en betegnelse som har været brugt forskelligt gennem årene.
Men gennemgående betyder det at den uafhængig kan patruljere, overfalde og beskytte.
Krydsere findes derfor i mange forskellige størrelser og pansring, næsten helt op til slagskibe.
Men i 1922 indgik man en aftale, Washington Naval Treaty, hovr man gav definerede krydsere.
De skulle være krigsskibe, under 10.000 tons, bevæbnet med kanoner der havde en max kaliber på 8 inch (45.8 cm). Den aftale var med til at formen krydserne under Anden Verdenskrig.
Destroyere
En destroyer er et manøvredygtigt og udholdende krigsskib.
Det blev bygget til at bedskytte og escorte større fartøjer som sejlede i en flådeformation, convoy, eller kampgruppe. Destroyernes opave var at beskytte mod hurtige og kraftfulde angreb, f.eks. fra torpedobåde.
Eskorte skibe
Eskorte skibe, havde den funktion at de skulle følge en konvoy, og beskytte dem mod fly og ubådsangreb.
Frigatter
I ældre tid var en fregat et fuldrigget hurtigsejlende orlogsskib. De medførte fra 24 til 56 kanoner og havde kanoner i to lag – dvs. på to batteridæk (et åbent og et lukket).
I den moderne flåder bruges betegnelsen, fregatter, for orlogsskibe der er større end korvetter og mindre end destroyere. Typisk vil fregatter være 86-140 m lange, have tonnager på 1.300-3.000 tons og besætninger på 90-300 mand.
Mine skibe
Der findes to typer mineskibe - minelægger og minestryer.
Minelægger er som regel et skib specielt designet til at udlægge søminer. I princippet kan alle orlogsfartøjer og til nød også færger være minelæggere. Ubåde og bombefly har siden 1. verdenskrig udlagt adskillige minefelter.
Der er primært to typer minelæggere, minelæggere til udlægning af selvvirkende minefelter og minelæggere til lægning af kabelkontrollerede felter.
Minestryger er et skib designet til at kunne stryge (fjerne) minefelter til søs. Somme tider anvendes skibene også til udlægning af miner.
Et minerydningsfartøj adskiller sig fra en minestryger ved at søge efter minerne med sonar og sprænge dem enkeltvis.
Moniters (kystnær våbenplatform)
En monitor er en særlig klasse af relativt små krigsskibe.
De var hverken hurtige eller pansret nok, men medførte uforholdsmæssigt store kanoner.
De var i brug ved forskællige søværn fra 1860 og frem til slutningen af Anden Verdenskrig.
Patrulje både/skibe
En patruljebåd/skib er et relativt lille krigsskib. De er designet til kystforsvar.
Der har været mange former for designs til patruljebåde.
Ubåde
En undervandsbåd, ofte benævnt u-båd, er et fartøj til sejlads på og under vandoverfladen.
I starten af rigen så man stor tyske dominans og de tyske ubåde kostede de allierede mange tab. Men de allierede lærte lektien.
Torpedobåde
Motor Torpedo Boat (MTB) var navnet dise både fik af Royal Navy.
"Motor" i navnet refere til de brændstofmotorere som de havde fra starten, hvor andre større skibe stadig sejlede på damp.
De var hurtiggående og kunne sende en torpedo hen mod et større fjendtlig skib. Deres lille størrelse og hurtighed gjorde dem svær at beskytte sig imod.