Operation Mallard
Operation Mallard var tredje fase for 6th Airborne Division på d-dag.
Operationens formål var at indsætte infanteri fra 6th Airlanding Brigade som forstærkning på briternes venstre flanke. De skulle beskytte landganen mod tyske forstærkninger samt de mål som andre enheder fra divisionen havde indtaget.
De fik to landingszoner. Det ene vest for floden Caen, med kodenavn - LZ-W samt et øst for floden Orne, nord for Ranville med kodenavn - LZ-N (på kortet DZ-N).
Først gennemførte man operation Deadstick, hvor man landede ved Pegasus og Horsa Bridge. Derefter operation Tonga, hvor man blev indsat med faldskærm i DZ-N og forstærkede de to broer.
Nu skulle Mallard give yderligere forstærkning af tropper i området, og indtage nogle udvalgte byer og strategiske punkter.
Royal Air force gruppe no. 38 og No. 48 skulle fragte 256 svævefly over den Engelske kanal og slippe svæveflyene, så de landede sikkert i de to zoner. Det lykkedes for 246 af svæveflyene. De sidste 10 fik problemer ved start, undervejs eller landede helt forkert.
Landsætningen indebar også indsætning af den britiske lette kampvogn - Tetrarch. Den første kampvogn som blev indsat i kamp fra luften.
6th Airlanding Brigade
Antallet af soldater i 6th Airlanding Brigade var næsten det samme som to parachute brigader.
Der var et stort behov for flykapacitet i forbindelse med d-dag. Det betød at 6th Airlanding Brigade ikke kunne flyve samtidig med resten af divisionen.
6th Airlanding Brigade bestod af tre battalions. De var hver på 806 man, fordelt i fire "rifle Companies".
Et rifle companie var opdelt i fire platoons. Endvidere var der et "support company, der bestod af to anti-tank platoons (hver med fire 6-pounder kanoner), to mortar platoons (hver med seks 3-inch mortars) samt to Vickers machin gun platoons.
Der var ikke nogen fast plan for soldaterne, når de landede som del af operation Mallard. Det hele afhang af hvordan det gik enhederne fra 6th Airborne Division samt landgangen på Sword.
Men hvis alt gik efter planen, skulle de krydse floderne og udvide divisionens ansvarsområde mod syd.
Svæveflyene
Når fly kom retur fra en mission, blev de tanker og efterset. Derefter blev de gjort klar til at trække et svævefly den 6. juni 1944 om eftermiddagen.
Løftet bestod af 226 Horsa svævefly. Hovedsageligt til tropper, men også Jeeps og kanoner blev flyttet.
Til Divisionens tungere udstyr brugte an 30 Hamilcar svævefly fra General Aircraft.
-
20 af dem skulle løfte en elt kampvong, Tetrarch med besætning (fra 6th Airborne Armoured Reconnaissance Regiment).
-
4 løftede Rota trailers med brændstof.
-
3 flyttede Universal Carriers (en lille pansret mandskabsvogn) med mandskab.
-
2 flyttede Universal Carriers, som var ombygget med 3-inch mortars
-
De sidste flyttede en Universal Carriers som var udstyret med ekstra strøm m.m. samt 16 motorcykler og en Jeep.
Operationen
Som modsvar på de indledende luftlandsætninger og landgangen fra havet, fik den tyske 21st Panzer Division, den 6. juni 1944 lige efter kl. 12.00, ordre på at angribe.
De fik ordre fra General Erich Marcks, LXXXVII Army Corps. Han sagde til sine officerer: "Hvis det ikke lykkedes jer at smide briterne tilbage i havet, så taber vi krigen".
Øst for floden Orne, ilede 125th Panzergrenadier Regiment mod to to erobrede broer. Kolonnen blev hurtigt opdaget og angrebet. De næste to timer beskød allierede artilleri og fly kolonnen, og de fik store tab.
Kl. 16.00 vest for floden Caen, nåede 1st Battalion, 192bd Panzergrenadier Regiment og 100th Panzer Regiment frem til kysten, mellem den britiske Sword og Canadiske Juno landgangsstrand. De gik sammen med 736th Infantry Regiment, som forsvarede Lion Sur Mer.
De tyske enheder samlede deres styrker på stranden og afventede ordre fra divisionschefen, Generalmajor Edgar Feuchtinger.
Tilbage i England, de 256 svævefly lettede og løftede det resterende af 6th Airborne Divisions mandskab.
De blev eskortet af 15 Squadrons med jagerfly fra RAF. De skulle beskytte svæveflyene og trækmaskinerne.
De kom uhindret over den Engelske kanal og ankom til Normandiet kl. 21.00. Da der stadig var dagslys, var navigationsproblemer ikke længere et problem.
Da svæveflyene nærmede sig de to landingszoner, blev de mødt af tysk antiluftskyts fra jorden.
Ankomst og mål
Svæveflyverne delte sig og søgte mod to områder. Landing Zone W (LZW), øst for Saint-Aubin-d`Arqenay samt Landing Zone N (LZN) nord for Ranville.
De resternede enheder fra Oxf and Bucks Light Infantry samt A company, 12th Battalion, Devonshire Regiment landede i LZW.
De fik kun begrænset flystøtte, og selv om de havde to løft, kunne de ikke flytte alle fra Devonshire Regimentet. De ankom dne 7. juni via søvejen.
6th Arilanding Brigades hovedkvarter, 1st Battalion, Royal Ulster Rifles samt 6th Airborne Armoured Reconnaissance Regiment landede i LZN. Panserenheden havde Tetrarch lette kampvogne med, og det var første gang en kampvogn blev indsat i kamp fra luften.
Major-General Richard Nelson så svæveflyene komme ind. Han skrev senere: "Det er ikke til at beskrive hvilken lettelse det var, at se forstærkningen ankomme".
Tyskernes reaktion på denne anden landsætning af luftbåren tropper, var morter beskydning og håndvåben, men briterne havde begrænset tab.
Generalmajor Feuchtinger fra 21st Panzer Division så svæveflyvernes ankomst. Han frygtede at de nye styrker ville ødelægge hans kommunikationslinjer, så han gav ordre til han signalenheder at trække sig tilbage fra strandene til et nyt sted nord for Caen.
Svæveflyvernes ankomst havde stoppet det eneste tyske panser fremstød på hele d-dag.
Fra LZN begav 1st Battalion, Royal Ulster Rifles sig mod syd og indtog byerne Longueval og Saint Honorine.
221st Battery, 53rd (Worcester Yeomanry) Airlanding Light Regiment, Royal Artillery ankom til LZN med 8 stk. 75mm Pack Howitzers og beskød tyske mål kun 30 min efter de var landet.
Fra LZW (som lå længst væk) gik 2nd Oxf and Bucks Light Infantry mod syd og over floderne Caen og Orne. De gik over broerne som deres kammerater havde taget 21 timer tidligere. De fortsatte mod byerne Herouvillette og Escoville.
Ved midnat var 6th Airborne Division den eneste allierede enhed som have opnået alle sine mål for d-dag.