Battle of Brèville
6th Ariborne Division, blev forstærket med Commandos fra 1st Special Service Brigade. Sammen skulle de forsvare "Orne bridgehead" (brohoved ved de to broer).
Det var ikke en nemt opgave, da de mod syd stod overfor dele af 21st Panzer Division og mod øst var 346th og 711th Infantry Divisions.
6th Airborne Division forberedte sig på at fastholde de positioner, de nu havde erobret.
5th Parachute Brigade lå i dybden øst for Orne broen. Mod syd lå 6th Airlanding Brigade, og mod øst 3rd Parachute Brigade, mod nord lå 1st Special Service Brigade (se kort til venstre).
Deres linjer var ikke perfekte. Mellem 1st Special Service Brigade og 3rd Parachute Brigade, lå en lille by, Brèville-Les-Monts, som var under tysk kontrol.
Det gav tyskerne den fordel de kunne se ind i Ranville, hjertet af den britiske position, de to erobret broer samt var de i skuddistance af Sword beach.
Den 7. juni
Den 7. juni kl. 0130 havde 9th Parachute Battalion kun samlet 90 mand. De begynde de ar gå mod Brèville. Da de ankom i 3rd Parachute Battalions område, fik de ordre til at grave sig ned i den nordlige del af Brigadens ansvarsområde.
De fik til opgave at forsvare området fra Chàteau Satin Come, over en lysning i skovene til et hus, kendt som Bois de Mont.
Foran dem var der et stykke åbent terræn, ind mod Brèville-les-Monts samt vejen fra Amfreville til Le Mesnil-les-Monts.
På grund af de manglende soldater, var der et stort hul i linjen mellem 9th Parachute Battalion og No. 6 Commandos (No. 6 Commandos havde den sydlige bevogtnings opgave i området).
Tyske tropper ankommer
Den tyske enhed, 346th Infantry Division, havde forladt deres base i Le Havre, og ankom til området.
Deres første angreb blev gennemført af 744th Grenadier Regiment og sat ind mod 1st Special Brigade. De angreb med fuld styrke, og var tæt på at bryde igennem deres linjer. Men No. 3 Commandos satte et modangreb ind, og skubbede dem tilbage.
Senere denne morgen, kom No. 6 Commanos under artilleri og morter beskydning fra Brèville. Commandos iværksatte et anbreb og fjernede tyskerne fra byen.
Derved fik de flere tyske krigsfanger, nogle maskingeværer og fire artilleri piecer.
Herefter trak de sig tilbage til deres oprindelige position.
Tysker indtog byen igen og formede deres egne forsvarsstillinger, med front mod højderyggen hvor faldskærmssoldaterne befandt sig.
Det gjorde at 9th Parachute Battalion næsten blev afskåret fra resten af 6th Airborne Division.
Den 8. juni
Næste dag sendte 9th Parachute Battalion en patrulje ud for at rekognoscere med Chàteau Saint Come. De opdagede at den var forladt. Men de fandt tøj, udrustning, halvt spist mad og lønningsposer med 50.000 fanske penge, beviste den nylige tyske tilstædeværelse.
Om eftermiddagen blev 9th Parachute Battalion endnu engang angrebet, af soldater fra 857th Grenadier Regiment, fra 346th Infantry Division.
Det viste sig kun at være et "opklarings angreb", så det blev hurtigt afværget af A Company.
Senere angreb tyskerne igen og ramte denne gang både A og C companies. Denne gang blev de afvist af Vickers maskingeværer, og man iværksatte starks et modangreb med battalionens anti-tank platoon samt en Bren gun maskingeværsgruppe, under ledelse af Regimental Sergeant Major.
Den 9. juni
Næste gang tyskerne angreb var ved daggry den 9. juni. Denne gang med en spærreild fra tunge mortere mod 9th Parachute Battalions stillinger.
A og C companies blev angrebet samtidigt.
Tyskerne fik sværde tab, og måtte trække sig tilbage til skovene omkring Chàteau. Her reorganiserede de deres styrke og forsøgte en time senere endnu et mislykkedes angreb.
Brigadens hovedkvarter blev derefter angrebet af en tysk enhed, som var kommet frem ved at infiltreret gennem skoven.
Lieutenant Colonel Terence Otway (Chef for 9th Parahute Battalion) fik information om angrebet. Han samlede starks C company, hans egen stab og en mindre gruppe bevæbnet med erobret tyske MG42 maskingeværer.
De listede sig rundt om tyskerne og angreb dem bagfra. Derved var tyskerne fangeti krydsild. De dræbte 19 og fangede 1 tysker,
Hen på eftermiddagen blev A company angebet af 2 tyske platoons. Tyskerne blev "fejet væk" med et modangreb fra C cpmpanys stillinger.
Kl. 17.30 blev brohovedet ved Orne broen angrebet af en Focke-Wulf Fw 190, fra tysk Luftwaffe. De fik kun anrettet meget lille til ingen skade.
Kort efter ankom Royal Air Force med et par Sterling bombefly. De skulle forsyne 6th Airborne Division fra luften.
I dette drop, var også nogle 6-pounder anti-tank kanoner. Det var første gang man prøvede det, da man tidligere brugte svævefly til dette.
Kl 21.00 ankom 41 af de soldater som 9th Parachute Battalion manglede fra nedkastningen. Det bragte battalionen op på ca. 200 mand.
Den 10. juni
En rekognoscerings patrulje fra 13th Parachute Battalion rapporterede om en større samling af tyske tropper i Brèville. De havde mistanke om et snarligt angreb.
Kl. 08.00 begynde et kraftigt artilleri og morter bombardement omkring stillingerne ved 1st Special Service Brigade. Samtidig rykkede 857th Grenadier Regiment ud fra Brèville og angreb No. 6th Commando.
No. 6th Commando fik slået tyskerne tilbage, med ved Hauger kom No. 4th Commando i håndgemen med tyskerne, før tyskerne trak sig tilbage.
De to Commando enheder blev angrebet to gange mere i låbet af dagen, uden succes for tyskerne.
Kl. 09.00 En battalion fra 857th Grenadier Regiment gik ind over den tidligere dropzone, ind mod 5th Parachute Brigades positioner.
Brigadens to forreste enheder, 7th og 13th PArachute Battalion blev liggende, uden at skyde, til tyskerne var kun 45 meter fra dem. Herefter åbnede de ild med alt hvad de havde. De få tyskere som undslap denne dødsfælde, løb ind i dækning i en nærvedliggende skov.
I løbet af formiddagen ankom flere "efternølere", og 13th Parachute Battalion var oppe på ca. 270 mand ved 10-tiden.
Kl. 11.00 angreb tyskerne igen stillingerne ved A Company, men angrebet var dårligt koordineret og blev nemt slået tilbage. Kort efter nedkæmpede battalionen ca. 50 tyske soldater som var gået i gang med at grave forsvarsstillinger, i fuld udsyn fra de britiske stillinger.
A company angreb også en tysk patrulje, som forsøgte at snige sig ind på dem, og tyskerne fik mange sårede. Tyskerne ændrede strategi og med en stor styrke indtog de byen, Château og brugte den som base til deres infanteri og startpunkt for deres angreb, endvidere placerede de nogle selvkørende kanoner, og angreb den britiske battalion. Briterne var løbet tør for ammunition til deres mortere, og måtte bruge deres anti-tank våben, PIAT, og maskingeværer for at stoppe angrebene.
Det næste større angreb som tyskerne satte ind, forsøgte de at skabe et hul i den britiske linje mellem Commandos og 3rd Parachute Brigade som lå ved byen Ranville. Tyskerne benyttede 2nd Battalion fra 857th Grenadier Regiment, 1st og 2nd Battalion fra 858th Grenadier Regiment samt flere Companys fra 744th Grenadier Regiment. De tyske infanterister blev støtte af kampvogne og panserbiler.
2 tyske infanteri companies angreb stillingerne ved B Company, 9th Parachute Battalion. Dette angreb var meget beslutsomt og kraftigt, selv kanonstøtte fra marinen. HMS Arethusa med 150mm kanoner, var ikke nok til at stoppe tyskerne. Tyskerne kom helt frem til de britiske stilliner, og det endte med nærkamp, hvor de fleste tyskere blev dræbt. En af de fanger som briterne tog, var chefen for 2nd battalion, 857th Grenadier Regiment. Han fortalte at hele hans regiment var udslettet i kampene med de britiske luftbårne styrker.
Resten af det tyske angreb gik mod 1st Canadian Parachute Battalion, og blev stoppet med artilleri. Tyskerne gennemførte yderligere to angreb, som led samme skæbne.
Kl. 23.00 kæmpede C company, 9th Parachute Battalion sig frem til det belejrede Château, hvor de gennemførte flere mindre angreb i løbet af natten.
Med to af sine Parachute brigades og Commando brigades i voldsomme kampe, tog Major General Richard Gale kontakt til I Corps og anmodede om kampvognsstøtte. De besluttede at ”rydde” skovene ved Le Mariquet for tyskere. Opgaven blev givet til 7th Parachute Battalion og kampvogne fra B Squadron, 13th/18th Royal Hussars. Kampvognene skulle rykke frem over åbent terræn, hvor deres eneste beskyttelse var de efterladte svævefly fra landingen. Samtidig skulle A og B company rykke gennem skoven. Denne kamp påførte faldskærmssoldaterne 10 sårede, mens Royal Hussars fik ødelagt 4 Sherman og 2 Stuart kampvogne samt 8 mand dræbt. Tyskerne fra 857th Grenadier Regiment havde 20 dræbte og 100 overgav sig. Briterne overtog skoven.
Dette angreb overbeviste Lieutenant General John Crocker, chef for I Corps, om forstærkning af 6th Airborne Division.an gav ordre til 51st (Highland) Infantry division om at tage kontrol over den sydlige sektor, ved Orne brohovedet. Samtidig blev 5th Battalion, Black Watch tilknyttet 3rd Parachute Brigade. Black Watch fik ordre på at forberede et angreb, og overtage byen Brèville og tøde til 9th Parachute Battalion. Næste morgen var de klar til angribe.
Den 11. juni
Black Watch skulle angribe Brèville fra sydvest, men inden angrebet kunne iværksættes sendte man et company mod Château for at nedkæmpe det tyske forsvar.
Kl. 04.30 begyndte støttebeskydning fra kanoner of mortere fra både Airborne og Highlands enheder. For at nå frem til Brèville skulle infanteriet krydse et åbent område på 230 m, da infanteristerne var tæt på byen ophørte det britiske artilleri.
Straks åbnede tyskerne ild med deres artilleri, mortere og maskingeværer. Et helt company blev nedkæmpet af tyske maskingeværer, da de rykkede hen over marken. Mødet med så kraftig og koncentreret beskydning, gav battalion et tab på 200 og angrebet blev slået tilbage. De overlevende trak sig tilbage til Château, her blev de straks modangrebet af tyskerne fra 3rd battalion, 858th Infantry Regiment. Tysker led selv store tab, ved det angreb.
Om eftermiddagen blev tre enheder fra 13/18th Royal Hussars sendt til forstærkning af Black Watch. Men kort efter de satte kursen mod Château blev tre kampvogne nedkæmpet af skjulte tyske selvkørende kanoner. Herefter trak de øvrige kampvogne sig tilbage. De havde ikke mulighed for at brede sig ud, på grund af skovene omkring Château.
Der var ikke flere angreb resten af dagen, men tyskerne sendt flere rekognoscerings patruljer ud. De havde behov for at finde den nøjagtige placering af de britiske positioner. Gennem hele natten kunne briterne kunne hvordan tyske pansret køretøjer rykkede frem mod fronten.
Den 12. juni
Omkring middag om hele positionen ved 3rd Parachute Brigade under artilleri og morter beskydning. Det var optakten til et tysk angreb som skulle starte kl 15.00.
En tysk battalion skulle angribe 1st Canadian Parachute Battalion. Samtdig skulle en anden tysk battalion, støtte af seks kampvogne og selvkørende artilleri, angribe 9th Parachute Battalion og 5th Black Watch.
Dette slag kom til at koste Black Watch 9 Bren Gun Carriers og ødelagde alle deres anti-tank kanoner. Briterne kunne ikke modstå angrebet og måtte trække sig tilbage til Bois de Mont, hvor de sluttede sig sammen med 9th Parachute Battalion. 9th Parachute Battalion blev angrebet af de tyske pansret køretøjer.
En af de tyske kampvogne ud for B company, blev ramt af to PIAT granat, men fortsatte med at kæmpe. Lykkedes den ”såret” kampvogn at nedkæmpe to af B companys maskingeværsstillinger. Herefter blev den ramt af endnu en PIAT granat og måtte trække sig tilbage. Dette angreb gik hårdt ud over Machingun og Antitank platoon, så der var kun et PIAT team tilbage.
Det så ikke godt ud for de britiske styrker, tysker var ved at overløbe dem. Otway kontaktede brigadens hovedkvarter, og informerede om at de ikke kunne holde stillingerne ret meget længere.
Brigadier James Hill, tog personligt 40 mand fra Canadian Battalion og fik slået tyskerne tilbage.
Kl. 20.00 var området som de to battalions skulle forsvare roligt, og frontlinjen blev genoprettet.
Nat angreb 12./13. juni
Gale kom frem til, at skulle han lette presset mod hans enheder, måtte de indtage Brèville.
De eneste enheder som kunne klare sådan et angreb, var divisions reserven. Den bestod af
-
12th Parachute Battalion (350 mand)
-
D company, 12th Battalion Devonshire Regiment (86 mand).
-
Der var endnu en enhed, 22th Independent Parachute Company, som var divisionens stifindere. De skulle blive tilbage og håndtere enhver tysk modangreb.
Som ildstøtte tilknyttede Gale,
-
En squadron kampvogne fra 13th/18th Royal Hussars,
-
Tre feltartilleri regimenter med 25 pounder kanoner,
-
Et medium artilleri regiment med 5.5 inch (14 cm) kanoner samt
-
Divisionens eget artilleri fra 53rd (Worcester Yeomanry) Airlanding Light Regiment.
Angrebet mod Brèville startede kl 22.00, så man kunne tager tyskerne mens de var trætte og uforberedt efter flere dages kampe. Udgangslinjen lå i udkanten af Amfreville, som var under kontrol af No. 6 Commando.
Lieutenant Colonel Johnny Johnson, 12th Parachute Battalion havde kommandoen over angrebet.
Han besluttede at C company skulle sikre det første vejkryds.
Herefter skulle Devonshire D company indtage den nordlige del af byen.
Samtidig skulle A company rykke frem gennem vejkrydset ved C company og sikre den sydøstlige del af byen.
B company skulle være battalion reserve.
Angrebet skulle over et åbent område på 370 meter, før de nåede frem til byen. For at støtte angrebet og nedkæmpe de tyske stillinger som lå 180 meter fra udgangslinjen, fik de tilgang af Sherman kampvogne.
Kl. 21.50 åbnede det britiske artilleri ild og tyskerne besvarede straks med deres eget artilleri og mortere. Det tvang briterne til at søge dækning, og de måtte vente de næste 15 minutter. Her kom der et ”hul” i den tyske beskydning briterne satte i værk.
C company gjorde dog som de fik ordre på og kl 22.00 gik de over udgangslinjen. Straks blev samtlige deres officerer og deres company sergeant major (CSM) nedkæmpet, og ældste befalingsmand overtog kommandoen. De fortsatte deres fremrykning, gennem artilleri og morter ild. De blev guidet mod deres mål ved at følge lysspor fra Sherman kampvognene (Hussars). Den kraftige beskydning fra kanoner og kampvogne satte ild i Brèville, og C company nåede frem til deres mål med 15 overlevende.
A company havde næsten samme skæbne. Deres øverste chef blev såret og hele 2nd Platoon dræbt, kort efter de passerede udgangslinjen. Deres CSM overtog kommandoen men blev dræbt da de nåede frem til Brèville. A companys næstkommanderende blev kaldt frem fra bagtroppen, kun for at opdage af 3rd Platoon kun havde 9 mand tilbage, men havde ryddet byen og 1st Platoon sikrede området.
Devonshire company rykkede sig på plads I Amfreville, men en artillery granat landede midt i enheden og sårede mange mand. A de krydsede udgangslinjen blev de ramt af endnu en granat som dræbte Johnson og deres company chef Major Bampfylde samt sårede chefen for Commando brigaden og chefen for 6th Airlanding Brigade (de var med for at observere angrebt).
Colonel Reginald Parker, 6th Airlanding Brigades næstkommanderende og tidligere chef for 12th Parachute Battalion blev også såret af samme granat, men han rykkede fremad og overtog kommandoen over hele angrebet.
Kl. 22.45 havde resterne af C company indtaget og sikret vejkrydset. De 18 overlevende fra A company imellem bygningerne i den sydøstlige del af Brèville. I nordøst hold de 20 overlevende fra Devonshire fast i deres mål. Da B company nåede frem til byen og overtog de tyske stillinger ved siden af kirken, stoppede bombardementerne.
Parker var nervøs for et tysk modangreb mod hans svage stillinger, så han beordrede et beskyttende artilleri bombardement lagt ud foran dem. Desværre opstod der forvirring og de britiske kanoner indledte en kraftig beskydning på briternes positioner i byen. Herved fik de flere tab, b.la. tre af de overlevende officerer.
Den 13. Juni Kl. 02.00 ankom 13th/18th Royal Hussars til stillingerne ved C company, ved vejkrydset. Kort efter ankom 51 mand fra 22nd Independent Parachute Company.
Brèville var nu under britisk kontrol, for tredje gang siden landsætningen den 6. juni. De var dog langt fra nok til at modstå et tysk modangreb. Så man flyttede 1st Battalion Royal Ulster Rifles, 6th Airlanding Brigade ind i byen. De overtog herefter beskyttelsen af Brèville.