Operation Paddle
De allierede skulle bryde ud af det brohovede, de havde etableret i forbindelse med d-dag og operation Overlord.
Rydnning af kystområdet blev i august 1944 givet til 1st Canadian Army.
Den Canadiske fremrykning tog dem fra normandiet i retning mod øst mod Scheldt.
Deres fremrykning indbefattede at de skulle indtage havnene langs kysten. Disse havne var vitige for at man kunne forsyne de allierede styrker. Man skulle også have tyskerne fjernet fra kystlinjen for at kunne beskytte sine konvojer samt drive tyskerne ind i landet og erobre deres V-1 misil ramper.
Det meste af fremrykningen mødte kun lille eller sopradsk modstand. Den tyske 15th Army var nervøs for at blive flankeret eller isoleret af de hastigt fremrykkende britiske 2nd Army. Tyskerne gennmeførst en befalet tilbagetrækning mod nordøst i retning mod Scheldt.
Briterne mødte dog modstand ved de fleste havneområder langs kanalen.
styrker. Ved havnebyerne Le Havre, Boulogne og Claris mødte de alierede kraftig modstand, og fuldskala angreb blev iværksat.
Endnu en fuldskala angreb mod Dunkirk blev afblæst, endvidere blev de to havne Dieppe og Ostend indtaget uden modstand.
Baggrund
De tyske styrker havde kæmpet hårdt mod de allierede, så de kunne kunne komme ud fra Normandiet. Men da de allierede brød igennem havde tyskerne ingen reserve, hverken soldater eller materiel, så modstanden var svar og man havde ikke forberedt forsvarslinjer i Frankrig.
Konsekvenser deraf var at tyskerne blev "jaget" ud af det nordlige Frankrig.
Den 19. august 1944 iværksatte man rekognoscering for en total fremrykning.
Omkring den 22. august 1944 stoppede kampene i Falaise lommen og 1st Canadian Army kunne nu begynde sin fremrykning mod nordøst, op langs kysten.
1st Britiske Corps startede den 16. september 1944 deres fremrykning fra floden Dives, langs kysten mod øst.
Den 23. august fik styrkerne ders ordre om fremrykning og forfølgelse af tyskerne.
På grund af tyskernes ringe modstand stod 1st Polish Armored Division den 6. september i Ypres, mens de canadiske styrker var fremme i Dunkrik den 7. september.
Man var nået langt på kun 15 dage efter Falaise var faldet.
Men i den canadiske sektor, havde Adolf Hitler beordret at havnebyerne skulle etablisere sig som befæstninger. Tyskerne var forberedt på at kunne modstå længerevarende belejring.
Men da de allierede styrke var meget afhængige af disse havne til forsyning. Man kunne ikke "blot" belejre en havneby og rykke videre.
Endvidere havde tyskerne bygget artilleristillinger som kunne nå Dover, England og derved true skibstransporten. Tyskerne havde også deres V-1 misilramper som skulle fjernes, da de truede London.
Styrkerne
De allierede
1st Canadian Army var konstant under reorganisering for at imødekomme nye krav, men gennemgående bestod den af 2nd Canadian Corps og 1st British Corps.
I disse to Corps så man enheder fra Tjekkiet, Polen, Frankrig, Holland og Belgien. Efter Normandiet blev de Polske og Tjekkiske enheder forstærket med landsmænd, der havde været tvunget ind som værnepligtige i tysk tjeneste.
1st Canadian Army var involveret i heftige kampe, under operationerne i Normandiet. Så der manglede mandskab på alle niveauer. Særligt var infanteri enheder som kæmpede i frontlinjen reduceret i styrke.
1st British Corps, under kommando af Lieutenant-General John T. Hooker, havde sine egne udfordringer. Tre af deres Divisioner, 7th Armoured Division, 49th og 51th Infantry Division var ikke særlig hårdt udfordret. De to Infantry Division havde beskyttet brohovedets østlige flanke.
Den sidste Division, 6th Airborne Division, blev landsat I forbindelse med operation Tonga. De havde på trods af manglende tunge våben, kæmpet og beholdt de erobret områder. Derved havde de fået store tab. Men deres chef, Richard Gale, fik ordre på straks at forfølge tyskernes tilbagetog.
Gale havde dog til hensigt at beholde sin resterende styrke, til en forestående genopbygning. Derfor fik de tilgang af 1st Belgian Infantry Brigade og Royal Netherlands Brigade (Prinses Irene).
Der var samtidig håbet om at disse enheder kunne opnå operationel erfaring i et roligere område, inden de skulle tilgår deres eget land, for genopbygning af et nationalt forsvar.
1st British Corps fik til opgave at rykke frem langs den allierede kystlinje, med 2nd Canadian Corps på deres højre flanke.
Tyskerne
De fleste tyske divisioner var enten totalt nedkæmpet eller kraftigt ødelagt I forbindelse med kampene I Falaise Pocket. Disse tyske divisioner blev nu indsat øst for det allierede brohoved, som stort set var intakt.
Endvidere var de tyske enheder som skulle forsvare ”fæstnings byerne” langs kysten, anden rangs enheder. De havde også en del soldater fra Østrig og andre nationer, som man ikke havde tillid nok til at de kunne bære våben.
Fremrykning mod Seine
1st Canadian Armys fremrykning mode floden Seine blev døbt “Operation Paddle”
Den allierede kommando håbede på at man kunne tilføje tyskerne samme tab som ved Falaise Pocket.
Dette skulle gøres ved at fange dem mellem den engelske kanal og floden Seine.
Samtidig skulle 3rd US Army skulle så rykke frem mod Elbeuf, gennem linjerne fra 2nd British Army, og derved afskære tyskernes mulighed for at nå Paris. Denne omringning var kun en delvis succes. Selv om tyskerne mistede meget af sine køretøjer og panser, vest for Seinen. Så lykkedes det tyskerne at holde Canadierne tilbage, og via primitive broer fik de reddet store mængder personel og materiel.
Byerne langs floden Touques var blevet evakueret af tysker op til den 24. august. Erobringen af Lisieux (45 km øst for Caen) åbnede en vigtig rute mod øst.
Dagen efter, mødte man en ny naturlig forhindring, floden Risle. Den krydsede 11th Hussars lige nord for byen Brionne, og andre enheder fulgte lige bag efter.
6th Airlanding Brigade indtog Honfleur ved mundingen af Seine, men generelt var fremrykningen langsommere langs kysten i forhold til inde i landet. Floderne var bredere og sværere at krydse. Men 6th Ariborne Division indtog vestlige bred ved floden Risle fra havnebyen Audemer og ned til Seine. Den 26. August havde 6th Airborne Division fuldført deres opgaver I Frankrig. Divisionen blev sendt retur til England, hvor de ankom den 3. september.
Rydningen af tyske tropper vest for Seine var fuldført den 30. august.