Operation Deadstick
6th Airborne Division fik som primær opgave, at tage de to broer og forhindre tysk modangreb i flanken på landgangen.
Såfremt det ikke ville lykkedes dem at tage broerne intakt, ville de blive afskåret fra egne styrker og efterladt i fjendtlig territorium.
Derfor gav man 5th Parachute Brigade til opgave at sikre området, så broerne ikke blev udsat for modangreb.
Det gik under kodenavnet "Deadstick".
Chefen for 6th Airborne Division, Major-General Gale besluttede at den bedste løsning for at tage broerne, var et hurtigt og overraskende lynangreb med svævefly.
Gale bad chefen for 6th Airlanding Brigade, Brigadegeneral Hugh Kindersley om at finde sit bedste kompagni til operationen.
D company, 2nd Airborne Battalion, Oxfordshire and Buckinghamshire Light Infantry, under kommando af Major John Howard og næstkommanderende Captain Brian Priday blev valgt.
KLARGØRING
Howard havde trænet sine soldater hårdt og de var de bedste i battalionen. B. la. trænede de ofte gadekamp i ruinbyer med skarp ammunition.
Howard forventede at denne operation ville betyde natkamp. Derfor ændrede han de daglige rutiner, for at sikre hans mænd var klar til opgaven. I uger startede de træningen kl. 20.00, gennemførte øvelser, træning og normal administration gennem natten frem til kl. 13.00.
General Gale testede kompagniet gennem en to ugers øvelse, hvor målet var at tage nogle broer. Disse øvelser viste hurtigt at kompagniet ikke kunne gøre dette alene.
Man bad om yderligere to platoons fra battalion, som skulle samarbejde med dem.
Der blev valgt to platoons fra B company, med Lieutenant Fox og Smith som fører.
Endvidere blev 30 ingeniørsoldater fra Royal Engineers, 249th Airborne Field company, under Captain Jock Neilsen tilknyttet. De skulle fjerne enhver sprængning som evt. blev fundet på broen.
Den oprindelig plan blev justeret til nu at omfatte skes platoons.
De to broer skulle angribes simultant, hvor infanteri skulle indtage broen og uskadeliggøre bevogtningsmandskab på broen, mens ingeniører skulle finde og afmontere sprængladninger.
Gennem seks døgn, trænede kompaniet lige uden for Exeter, i det sydvestlige England. Her var to broer over floden Exe, der lignede deres mål.
AFGANG
Den 5. juni 1944 kl. 22.56 lettede seks Horsa svævefly, trukket af Halifax bombefly fra RAF Tarrant Rushton flybase.
Mod floden Caen
-
Horsa nr. 91, som var den første af tre der landede ved floden Caen, løftede Major Howard sammen med Lietenant Brotheridge`s platoon.
-
Horsa nr. 92 løftede Lieutenant Wood`s platoon.
-
Horsa nr. 93 løftede Lieutenant Smith`s platoon.
Mod floden Orne
-
Horsa nr. 94, tog som den første af tre mod floden Orne, og løftede Captain Priday sammen med Lieutenant Hopper`s platoon.
-
Horsa nr. 95 løftede Lieutenant Fox`s platoon.
-
Horsa nr. 96 løftede Lieutenant Sweeney`s platoon.
Hvert svævefly medbragte også fem ingeniørsoldater fra Royal Engineers.
De fløj over den engelske kanal i en højde af 2100 m (7000 fod), Bombeflyene kom ind over den franske kyst den 6. juni 1944 kl. 00.07. Her gav de slip på deres svævefly.
Kamp om Caen broen
Med pilot Wallwork i Horsa nr. 91, styrede han sit fly til en perfekt landing kl. 00.16 i pigtråden tæt ved broen. Horsa nr. 92 og nr. 93 kom lige efter og landede med 1 minut interval. De siges at være den mest perfekte flyvning under hele Anden Verdenskrig.
Horsa nr. 92 brækkede over i to stykker under landingen, og stoppede lige på kanten af en sø. En af soldaterne faldt i vandet og druknede. Han var det første tab de allierede havde i forbindelse med operation Overlord.
Brotheridge og Smith platoons bevægede sig straks mod broen, mens Wood`s platoon bevægede sig mod skyttegravene på nordøstsiden.
Tyskerne viste at disse broer var et af de mere kritiske punkter i Normandiet, både for de allierede og tyske styrker.
Alligevel var der kun to vagter på broen, da svæveflyene landende. De allierede bombede, som altid en del, så de hørte ikke svæveflyene lande. Vagterne opdagede dem først da de hørte et skud.
De så Brotheridge platoon kom løbende imod dem. Den ene vagt løb af sted og råbte "Fallschirmjäger" (Faldskærmssoldater), mens den anden skød en lysraket op i luften, for at advare de andre tyskere i området. Brotheridge skød ham, mens hans soldater tog sig af skyttegravene og en bunker med håndgranater.
Tyske maskingeværskytter der var blevet advaret af lysraketten, åbnede nu lid mod soldaterne ved broen. De sårede Brotheridge mens han kastede en håndgranat. Den delte en maskingeværsrede i to, mens en Bren gun skytte nedkæmpede en anden stilling.
Første Platoon krydsede nu broen, og tog kampen op mod stillingerne på vestsiden. Royal Engineers fra Horsa nr. 91 begyndte at søge efter sprængladninger og klippede tændkabler, så snart de fandt en.
Smith Platoon kom over broen, efter Brotheridges folk, og udvekslede skud med tyske forsvarer. Her blev Smith såret af en håndgranat.
Soldaterne brugte deres maskinpistoler og håndgranater til at rydde skyttegravene.
Kl. 00.21 var den tyske modstand på vestsiden nedkæmpet og broen var indtaget
Mens soldaterne efterfølgende gennemsøgte området, opdagede de at deres leder, Brotheridge var såret. Han kom sig aldrig og døde af sine sår. Han var dermed den først allierede soldat der blev dræbt af tyskerne, i forbindelse med invasionen.
På østsiden angreb Woods soldater skyttegravene og bunkerne, hvor de mødte meget lidt modstand.
Wood blev såret i benet af skud fra et tysk maskingevær, da han gav ordre til angreb.
Dermed var alle tre platoon commanders såret eller døde.
Det lykkedes kun en tysker ved broen, Unteroffizier Weber, at slippe væk fra company D`s angreb. Han nåede frem til Bènouville og meldte at broen var taget.
Kamp om Orne broen
Kl. 00.20 landede Horsa nr. 95, med Fox platoon, 300 meter fra broen.
De var de første som landede ved Orne broen.
Horsa nr. 94 var meldt savnet.
De tyske soldater åben ild mod dem, med et MG34 maskingevær. Hurtigt svarede de igen ved at beskyde stillingen med deres 2-inch mortar. De nedkæmpede stillingen med en direkte træffer.
De krydsede broen uden at møde yderligere modstand.
Kl. 00.21 landede Horsa nr. 96, 700 meter før broen. Sweeney efterlod en sektion på vestsiden og rykkede med resten af sin platoon over broen og indtog stillingerne på østsiden.
Operation Deadstick en succes
Fra sin nye kommandopost, i skyttegravene øst for Caen broen. Fik Howard melding om at begge broer var taget og de var intakt.
Captain Neilson, fra ingeniørene meldte at begge broer var klargjort til sprængning, men at detonatorer ikke var sat i sprængstoffet.
Howard gad ordre til sin signalmand, at sende koden "Ham and Jam" (signal på at operationen var en succes).
Herefter gav han ordre til Fox, om at flytte sin platoon over broen og placere dem i Bènouville ved vejkrydset i Le Port, som kompagniet forpost.
5th Parachute Brigade.
Denne del af operation Deadstick, havde ikke så stor succes som svæveflyverne. Man sendte nogle pathfindere (stifindere) af sted, de skulle markere og klargøre dropzoneen (DZ). Men deres fly fandt ikke frem, gik i stykker m.m. Så de var ikke på plads, da hovedstyrker ankom.
Kl. 00.50 blev faldskærmssoldaterne smidt ud over DZ-N, lige uden for Ranville (øst for Orne). Men problemer med udstyr og navigationsfejl ved RAF piloterne gjorde af brigaden blev spredt over et stort område.
Kl. 02.40 var kun 40% af 7th Parachute Battalion nået frem til deres samlingspunkt. Da de ikke kunne vente længere, gik de mod de to indtaget broer. Her mødtes de med Howard. 7th etablerede et forsvar af broerne i Benouville (eneste position vest for Caen) og forstærkede Howards stilling.
Det meste af 12th Parachute Battalion var landet i den østlige kant af DZ, og kun 60% af styrken nåede til samlingspunktet.
Deres mål var at sikre byen, La Bas de Ranville. Det blev opnået kl. 04.00.
13th Parachute Battalion kunne også kun samle 60% af deres styrke. Battalionen havde to mål. Sikre Ranville sammen med 12th og rense DZ for forhindringer, for de resterende af divisionens svævefly, som var på vej.
Ved dagslys havde 5th Parachute Brigade indtaget alle sine mål, på trods af en dårlig start og manglende mandskab.
I løbet af hele dagen, kom de i kampe med tyske kampvogne og enheder.
Kl. 21.00 landede resten af 6th Airlanding Brigade, og forstærkede deres stillinger.
3rd Infantry Division nåede frem til dem, og operationen var en succes.
Soldaterne fra 6th Airborne Division indgik i etableringen og stabiliseringen af brohovedet, sammen med infanteriet som var kommet ind fra vandsiden.