top of page

DRILL - UDEN VÅBEN

DRILL - Eksercits uden våben er hel fundamental for eksercits, parader og ceremonier. Det er vigtigt at du mestre alle nedenstående bevægelser inden du begiver dig videre i din træning mod en WW2 soldat.

 

Nedenfor finder du forklaringer på kommandoer, hvordan du skal stå og udfører disse bevægelser sammen med forklarende billeder (de vil blive udskiftet med billeder af os, snarrest).

Du vil blive trænet i dette et hav af gange, men hjælp dine kammerater og øv dig foran et spejl.

Når du mestre nedenstående, kan du gå videre til næste afsnit.


 

1. KOMMANDOER

 

Det lyder formentlig mærkeligt når du hører befalingsmænd og officerer råbe deres kommandoer. Men de er opbygget på samme måde, så du ved hvad du skal lytte efter.

 

Der er to "led" i en kommando.

  • Prepatory command (varsels kommando): Her råbes Section, Squad, Platoon osv. dvs. den enhed/samling du nu befinder dig i. Det er signal til dig/jer om at der lige om lidt kommer en udførsels kommando, og dermed en bevægelse du/I skal lave.

  • Command of execution (udførsels kommando): Det er signalet til hvornår du skal gøre den bevægelse du lige er blevet beordret. I skal jo gerne gøre det hurtigt, effektivt, ens og samtidigt.

 

  • Eksempel på en kommando: "Section, right - dress".

    • Når du hører kommandoen - section, så ved du der snart sker noget og retter din fulde opmærksomhed mod det næste samtidig med du gør din krop klar.

    • Så hører du - right, så ved du at du skal noget mod højre.

    • På udførselskommandoen - dress, ved du at du skal dreje 1/4 omgang mod højre, og drejer med det samme, jf. nedenstående.

    • Du lærer hurtigt de forskellige kommandoer at kende.

 

2. POSITION OF ATTENTION (retstilling)

 

Dette er grundstillingen som ALLE bevægelser starter fra. Denne position SKAL du mestre 100%.

Det er klarstillingen og afventer kun udførselskommandoen. Du skal også indtage denne stilling hver gang du henvender til en befalingsmand (NCO) eller officer.

 

 

  • Dine hæle skal være samlet og på linje.

  • Der er to knyttet hænder mellem dine tær.

  • Dine knæ er strakt og kroppen ret.

  • Din krop er lige over dine ben.

  • Skulderne hænger naturligt ned men er i samme højde.

  • Brystet er rettet fremad i en naturlig position.

  • Armene hænger lige og naturlig strakt ned fra skulderne.

  • Håndled er strakte, hånden er lukket (uden at knytte).

  • Tommelfingrene peger fremad, og de bøjede fingre røre buksesømmen.

  • Din hals er strakt og hovedet balancere naturligt oven på rygsøjlen (træk ikke hovedet fremad).

  • Dine øjne ser lige frem, i samme højde som dig selv (find et punkt at se på).

  • Din kropsvægt balancerer oven på begge dine fødder. For at undgå at besvime, bevæger du dig let frem og tilbage over dine fodballer og hæl.... uden at stå og svaje.

  • VIGTIGT: Du skal trække vejret naturligt, og må ikke spænde....

 

 

3. AT EASE (rørstilling)

 

Der er to former for rørstilling.

 

3.1 STAND - AT EASE

Dette er deres rørstilling. Her skal man stå afslappet, men uden at snakke og bevæge sig.

 

Kommando: Stand at - EASE

  • På kommandoen EASE - venstre fod flyttes ca. 30 cm til venstre. Kroppen vægt fordeles ligeligt over fødderne.

  • Samtidig flyttes hænderne om på ryggen, hvor venstre hånds tommel- og pegefinger tager fat om højre hånd. Armene hænger frit og normalt.

  • Under kommando, uden våben, forbliver soldaten i denne stilling, indtil han bliver beordret i attention.

  • Når en soldat træder an, overgår han selvstændigt i ”at ease” når han er rettet ind (se 5.0).

 

3.2 STAND - EASY

Dette er deres hvilestilling. Her skal man stå afslappet, røre sit hoved og krop. Men fødderne skal blive stående. Snak er ikke tilladt

 

Kommando: Stand - EASY

  • Som ovenfor, dog må man rør sig.

  • På advarselskommandoen SQUARD - ….. Indtager man straks korrekt position – at ease (se ovenfor). Kommandøren laver en pause til alle er i ”at ease” og han har fokus fra soldaterne…. Hvorefter han giver resten af kommandoen… f.eks. PARADE.

 

4. SALUTE (honnør)

 

De britiske soldaters honnør stammer tilbage fra deres kolonitid. Her var de ofte under solrige himmelstrøg.

Man brugte honnøret til at hilse på hinanden, og vise man ikke havde ondt i sinde.

Derfor løftede man hånden op til hovedet, åbnede hånden så den man hilste på kunne se man ikke havde noget våben. Endvidere førte man den op så den skyggede let for solen, så man kunne se hinanden i øjnene.

 

  • De britiske soldater gør honnør med højre hånd

  • Når han skal gøre honnør, føres hånden op i en rask bevægelse op til højre øje

  • Den midterste finger skal være ca. 2 cm over dit højre øjenbryn, og finderspidsen ud for den venstre kant af dit øje.

  • Alle fingre er strakte og samlede. Tommelfingeren følger hånden

  • Håndfladen peger fremad.

  • Hold den position i ca. 2 sekunder, og før derefter hånden i en rask bevægelse retur ned langs siden.

 

Der gøres kun honnør, når man ikke bærer våben eller pistol er hylstret.

  • Er man under kommando er det kun føreren som gør honnør.

  • Er man ikke under kommando og møder en officer eller NCO, gør man honnør:

    • 5 skridt før man mødes, tager højre arm på når venstre hæl går i jorden

    • Venstre arm holdes i ro langs kroppen

    • Ser den overordnet i øjnene

    • Holder honnøret til man er 4 skridt efter

    • Tager hånden ned, når venstre hæl går i jorden, man fortsætter og venstre arm svinger igen

 

5. FALL-IN (træd an)

 

En mindre gruppe soldater bliver placeret i en enkelt række, med armslængde imellem. De instrueres i hvordan man stiller op med interval.

Single rank er den bedste form at bruge til instruktion. Såfremt der er for mange soldater, stilles de op i two ranks, hvor rear rank stiller sig i mellemrummet ved front rank, så de kan se.

Når de har lært at rette ind, lærer de at træde an og rette ind med korrekt afstand, uden yderligere ordre.

Da ingen har faste pladser, er det vigtigt at de lærer alle pladser.

 

FALL IN

Udgår fra hvileposition.

Når man hører kommandoen FALL - IN.

 

Så løber man hen til kommandøren.

  • Første mand stiller sig 4 skridt foran kommandøren (eller udpeget sted)

  • Indtager position of attention

  • De næste stiller op i et geled på hans venstre side

    • ser mod højre

    • løfter højre arm (strakt arm, håndryg opad og knyttet hånd),

    • fingrene skal lige røre sidemandens venstre skulder

    • stiller sig på lige række med armslængde

  • Når man er på plads, tager man armen ned, ser lige ud og går automatisk over i "stand at - EASE".

 

BEMÆRK:

  • Er man mange, skal man måske træde and i to eller tre geledder. Her løfter højre fløjmand armen op og fremad, så afstanden mellem geledderne bliver en armslængde

  • Er der NCO indtrådt, står de altid på højre fløj

  • Dismiss (træd af) - se afsnit 16 nedenfor.

 

6. RIGHT-DRESS (til højre ret)

 

Udgår fra antrådt position, i attention.

Når man hører kommandoen RIGHT - DRESS.

 

Så skal man rette gruppen ind, så man står lige.

  • På kommandoen DRESS - Alle (undtagen højre fløjmand) drejer hovedet 45 grader mod højre og ser mod højre

  • Samtidig løfter den som står i front rank højre arm, håndryg opad og knyttet hånd.

  • Knoerne skal lige røre sidemandens skulder

  • Hele section vil nu rette ind, ved at lave små bevægelser med fødderne indtil de står på linje (til siden og fremad)

  • Når man er på plads bliver man stående helt stille, men ser fortsat mod højre og beholder højre arm oppe

 

6.1 EYES-FRONT (se lige ud)

 

Udgår fra positionen - RIGHT-DRESS

Når man hører kommandoen EYES - FRONT

 

Så skal man tilbage til position of attention.

  • På kommandoen FRONT, drejes hoved og øjne i et ryk, så man ser lige frem.

  • Højre arm falder hurtigt ned på plads langs siden

  • Position of attention indtages (se ovenfor)

7. SECTION-NUMBER (tælling)

 

Udgår fra positionen, hvor du er indtrådt i en section.

Når man hører kommandoen SECTION - NUMBER

 

Der var mange mønstringer, og det var vigtigt at have styr på sit mandskab.

Så her tæller sections mandskab sig selv fra højre mod venstre.

  • Den mand som står i front rank, yderste til højre råber højt - ONE

  • Manden som står til venstre for ham, råber højt - TWO

  • Den tredje mand råber højt - THREE

  • Osv til alle er talt

 

BEMÆRK: Hvis man kender til Civil War reenacting, så tæller man one-two-one-two...... I den britiske WW2 hær, tæller man videre...

 

8. RIGHT-TURN (højre om (stående))

 

Udgår fra positionen, attention.

Når man hører kommandoen RIGHT - TURN

 

Så skal alle dreje 90 grader mod højre.

  • På kommandoen TURN - drejer man kroppen 90 grader mod højre, ved at dreje på højre hæl og venstre fodballe.

  • Man løfter højre fodballe og venstre hæl og presser mod højre. Knæ holdes strakte og kroppen lige, man må ikke vride i kroppen.

  • Når man er kommet 90 grader rundt, sænkes højre fodballe så hele foden røre jorden. Venstre hæl er fortsat løftet.  Begge knæ er fortsat strakte, mens hele vægten er på højre ben.

  • Du løfter venstre knæ let og med et lille tramp, flytter du venstre hæl ind på plads ved siden af højre hæl. Så du igen står i position of attention.

 

BEMÆRK: Du må ikke dreje i kroppen, den skal holdes strakt hele tiden. Dine arme skal også blive inde ved kroppen hele tiden.

9. LEFT-TURN (venstre om (stående))

 

Udgår fra positionen, attention.

Når man hører kommandoen RIGHT - TURN

 

Så skal alle dreje 90 grader mod venstre.

  • På kommandoen TURN - drejer man kroppen 90 grader mod venstre, ved at dreje på venstre hæl og højre fodballe.

  • Man løfter venstre fodballe og højre hæl og presser mod venstre. Knæ holdes strakte og kroppen lige, man må ikke vride i kroppen.

  • Når man er kommet 90 grader rundt, sænkes venstre fodballe så hele foden røre jorden. Højre hæl er fortsat løftet.  Begge knæ er fortsat strakte, mens hele vægten er på venstre ben.

  • Du løfter højre knæ let og med et lille tramp, flytter du højre hæl ind på plads ved siden af venstre hæl. Så du igen står i position of attention.

 

BEMÆRK: Du må ikke dreje i kroppen, den skal holdes strakt hele tiden. Dine arme skal også blive inde ved kroppen hele tiden.

10. ABOUT-TURN (omkring (stående))

 

Udgår fra positionen, attention.

Når man hører kommandoen ABOUT - TURN

 

Så skal alle dreje 180 grader mod højre.

  • På kommandoen TURN - drejer man kroppen 180 grader mod højre (ALTID mod højre), ved at dreje på højre hæl og venstre fodballe.

  • Man løfter højre fodballe og venstre hæl og presser mod højre. Knæ holdes strakte og kroppen lige, man må ikke vride i kroppen.

  • Når man er kommet 180 grader rundt, sænkes højre fodballe så hele foden røre jorden. Venstre hæl er fortsat løftet.  Begge knæ er fortsat strakte, mens hele vægten er på højre ben.

  • Du løfter venstre knæ let og med et lille tramp, flytter du venstre hæl ind på plads ved siden af højre hæl. Så du igen står i position of attention.

 

BEMÆRK:

Hold altid armene ind til kroppen, under drejet.

Ikke dreje i kroppen, den er konstant rank.

11. MARCH (generelt)

 

Når man marchere, har man en bestemt skridtlængde og nogle bestemte tempo. Det er der noget tradition i, for tidligere kunne man beregne hvor længe en enhed var om at bevæge sig en given afstand, i et befalet tempo.

 

Skridt længder:

  • Slow og quick time: Ca. 75 cm pr. skridt (30 inch).

  • Stepping out: Ca. 83 cm pr. skridt (33 inch)

  • Double time: Ca. 101 cm pr. skridt (40 inch)

  • Stepping short: Ca. 53 cm pr. skridt (21 inch)

  • Side step: Ca. 30 cm pr. skridt (12 inch), men skal en soldat lave side step for at rykke i forhold til en anden soldat (f. eks. gå på fire geledder) ca. 60 cm (24 inch).

 

 Skridt tempo:

  • Slow time: 70 skridt pr. min.

  • Quick time: 120 skridt pr. Min (Ca. 90 m pr. min).

  • Double time: 180 skridt pr. min (Ca. 180 m pr. min).

 

March position

Når en soldat beordres i march, skal han beholde sin kropsposition og hoved stille i de første 5 sek og hans krop skal være i balance.

 

March position

  • I ”Slow time” skal hans arme forblive rolige, langs siden af hans krop.

  • I ”quick time” skal hans arme forblive strakte, og svinge naturligt i skulderleddet og hænderne række op til højden af bæltet på manden foran og bagved, hænderne lukket og tommelfingeren fremad. 

 

Benene skal bevæges fremad naturligt frit fremad fra hoften, benet bøjes i knæet således at foden kan gå fri af jorden.

Foden skal pege fremad, og ikke blive ”slæbt” efter. Foden skal sættes i jorden med strakt knæ, dog uden at dreje i kroppen.

 

Når dette skal indlæres, er det vigtigt at de lærer det som individer, selv om det indøves i en gruppe. Hver enkelt person skal kunne mestre at gå i en lige linje, gå med det rigtige skridt tempo. Bruge korrekt skridt længde og hastighed – uden at skulle referer til andre i en gruppe.

Man kan bruge en taktstok eller tromme som hjælp.

 

Inden man sætter i bevægelse første gang, skal instruktøren gå ved siden af forrest man til højre. Her sørger han for at de kommer ind i korrekt tempo. Han instruere om at forreste mand skal fokusere på et fjernt punkt samt et nærmere punkt og holde dem på linje, når han går.

12. QUICK & SLOW MARCH (marchere)

 

12.1 Quick march

Udgår fra positionen, attention.

Kommando: Quick - MARCH

  • På kommandoen MARCH - starter alle med venstre fod i quick time (120 skridt pr. min)

  • Armene bevæges frit, med lukket hånd og tommelfinger forrest, på højde med for- og bagmands bælte.

 

12.2 Slow march

Udgår fra positionen, attention.

Kommando: Slow - MARCH

  • På kommandoen MARCH - starter alle med venstre fod som beskrevet ovenfor, dog I slow time (70 skridt pr. min).

  • Arme og hænder skal holdes i ro, med tommelfingeren fremad.

  • Når fødderne føres frem, skal tæerne sættes i jorden, før hælen.

13. RIGHT-TURN (drej højre (under bevægelse))

 

Enheden er i quick march fremad.

Kommando: Right - TURN

 

  • På kommandoen TURN - (falder når højre fod gå i jorden) føres venstre fod fremad. 

  • Når den er lige foran din højre fod, sættes venstre hæl i jorden (uden at stampe) 

  • Du drejer 90 grader i den befalet retning (mod højre), ved at presse drejet med venstre fodballe.

  • Herefter føres højre fod ca. 75 cm fremad, i den nye retning.

  • Nu fortsætter alle i den nye retning - indtil ny retning eller halt befales.

14. LEFT-TURN (drej venstre (under bevægelse))

 

Enheden er i quick march fremad.

Kommando: Left - TURN

 

  • På kommandoen TURN - (falder når venstre fod gå i jorden) føres højre fod fremad. 

  • Når den er lige foran din venstre fod, sættes højre hæl i jorden (uden at stampe) 

  • Du drejer 90 grader i den befalet retning (mod venstre), ved at presse drejet med højre fodballe.

  • Herefter føres venstre fod ca. 75 cm fremad, i den nye retning.

  • Nu fortsætter alle i den nye retning - indtil ny retning eller halt befales.

15. SECTION-HALT (holdt)

 

Enheden er i quick march fremad.

Kommando: Squad - HALT

 

  • Kommandoen HALT - gives når højre fod hæl sættes i jorden.

  • På kommandoen, føres venstre fod ca. 75 cm frem og højre hæl placeres på linje med venstre.

  • Samtidig placeres begge hænder smidigt langs siderne (som beskrevet ovenfor under attention)

 

16. SECTION-DISMISS (træd af)

 

Udgår fra positionen, attention.

Kommando: Section - DISMISS

 

  • På kommandoen DISMISS - løfter alle højre hånd og aflægge et honnør (Se afsnit 4), men alle ser lige frem, man skal IKKE have øjenkontakt med kommandøren.

  • Efter en kort pause (= fire skridt i qiuck march), laver alle et right-turn.

  • Går fire skridt og derefter opløses formationen, og man kan forlade paradepladsen.

 

BEMÆRK: Hvis der ikke er en officer tilstede, aflægges der IKKE honnør.

 

bottom of page