4th INFANTRY DIVISION

US Army M43 uniform

Denne uniform og udstyr der bliver gennemgået nedenfor, var udviklingen af et nyt kmapuniformssytem. Med nye uniform, nye støvler m.m. Det tog for lang tid af få det produceret, så den slog aldrig rigtig igennem.

 

TAG, IDENTIFICATION, M1940 (hundetegn)
ID-mærket var almindeligt kendt som "Hundetegn". Disse metalskilte indeholdt bærens personlige og medicinske oplysninger. Det skulle bruges ved behandling eller i forbindelse med registrering ved begravelse.

Hundetegnede blev stemplet ud i en maskine.

 

Skiltet indeholder følgende information:

• Navn,

• Id-nummer (soldaternummer eller personnummer)

• Dato for sidste stivkrampevacine

• Nærmeste pårørende

• Blodtype

• Religion

 

I 1943 blev information om pårørende udeladt, da det rygtedes, at detaljer om dræbte eller tilfangetagne soldater blev videregivet til tyske sympatisører på det amerikanske fastland.

 

Hver soldat har to ens hundetegn på sig, oftest hængende om halsen i en kæde.

• Et tegn der bliver på soldaten.

  • Det fulgte ham gennem lægeverden og var en del af deres journalisering.

  • eller ved hans død, blev det på hans lig helt til graven, som identifikation.

• Et som nærmeste leder tager med, hvis soldaten dør og sender via systemet til registrering.

 

HELMET, STEEL, M1 (stålhjelm)
M1stålhjel blev synonymt med den Amerikanske GI.

 

Den bestod af to dele, en ydre stålhjelm med hagerem og udskiftelig inderhjelm i plast med justerbar svedbånd og hovedbeskyttelse.

Inderhjelmen kunne bruges seperat, f.eks. til parade, markering af Militær Politi...

Yderhjelmen kunne (ud over af yde beskyttelse) bruges som håndvask, spand eller feltspade.

Den yder overflade blev overdrysset med sand og malet med en tyk, olivengrøn maling, for at reducee genskin fra solen.

Der var også et camuflagenet til at tage hen over hjelmen. Her kunne soldaten stikke grene og planter ind, for at bryde hjelmens karakteristiske form.

 

4th Infantry Division havde håndmalet deres enhedsmærke på forsiden af både yder- og inderhjelm.

 

CAP, WOOL KNIT, MODEL M-1941 (strikhue)
En tætsiddende uld strikhue der var beregnet til at have på inde under stålhjelmen, i koldt vejr.

Den havde en lille top, og smalle sider der kunne foldes ned over ørerne. Eller fulgte den hjelmens underkant.

Den blev også kaldt "Jeep cap", da kører ofte brugte denne cap, for at holde varmen i fartvinden.

Den blev særlig kendt i forbindelse med tv-serien MASH, hvor "Rader O`Riley konstant bar denne cap.

 

SHIRT, FLANNEL, OD, COAT STYLE (skjorte)

Alle soldater fik to skjorter udleveret. Disse skjorter fik titlen, "coat style", fordi man kunne knappe den op hele vejen ned, og ikke tage dem over hovedet som den tidligere skjorte.

Skjorten havde to brystlommer, der blev knappen med en flap.

Man kunne få skjorten i to modeller, "Regular" og "Special". Den eneste forskel var at der var en beskyttelsesflap mod gas (en flap man knappede om bag knaprækken, så gassen ikke kunne trænge ind). nogle skjorter havde også knapper under kraven, så man kunne knappe en gashætte på skjorten.

Mange soldater fjernede disse "gas flaps", da de gjorde skjorten tykkere foran. Så soldaterne ikke så underligt tykke ud, når de bar Class A & B uniform.

 

UNDERSHIRT, COTTON, SUMMER, SLEVELESS, OD (undertrøje og underbukser)

Hver GI fik udleveret fire sæt undertrøjer og underbukser.

I starten af krigen var disse hvide, men af camouflage årsager ændrede man dette til olivengrøn.

Der blev fremstillet så mange af dette undertøj, så man stadig kan købe originale sæt.

 

SWEATER, HIGH NECK (trøje)
Fra 1944 blev der udleveret en træjet til enkeltmand, og blev en del af hans standard udrustning.

Det var her at hæren endelig havde færdiggjort sin politik omkring flerlags beklædning. Den bestod af langt undertøj, skjorte, sweater, en kort jakke og en uniformsjakke M43. Disse gnestande kunne kombineres i forhold til hinanden og derved beskytte soldaten i forhold til klimaet - det var særligt de varem genstande som den lange frakke dette system erstattede.

Før man vedtog dette, benyttede mange soldater hjemmestrikkede trøjer fra Røde Kors eller familiemedlemmer. Derfor var der mange forskellige varme trøjer.

Den trøje soldaterne fik udleveret var fremstillet i kamgarn, med fem knapper, oprejst hals og elastistiske manchetter samt talje.

Det blev produceret 14,5 millioner trøjer, og designet bruges stadig. 

Der sås også modeller uden ærmer, med rund eller V-hals.

 

JACKET, FIELD, M-1943 (kampjakke)
I 1942 begyndte hæren at udvikle en ny kampuniform/jakke. De skulle ikke bare være bedre en M1941 jakken, men erstatte de mange forskellige uniformer for faldskærmstropper, kmapvognsfolk, bjergeenheder osv. så man fik et mere ensartet system.

Efter lange forhandlinger blev man enige om følgende:

En jakke med fire lommer, i farven "Olive drab no 7, med et design der overgik tidligere jakker hvor man havde rummelige ærmer og lommer der kunne bruges.

 

Den har modelår 1943, men den kom først i test i 1944. Den fik gode anbefalinger, og kom i produktion. Det lykkedes først at have så mange jakker at man kunne udlevere den i efteråret 1944. I slutningen af 1944 fik man udviklet en hætte, der kunn eknappes på jakken, til beskyttelse af hals og hoved i koldt og vådt vejr.

Men på grund af vinteren så man den først i fronten i slutningen af vinter aktionen (forår 1945).

 

SHOULDER PATCH (skulder mærke)
Division mærket, de fire Vedbend, sad på venstre skulder. Det måtte bæres på overfrakker, jakker og skjorter (når de var yderbeklædning).

Der skulle være 1.3 cm fra skuldersømmen til toppen af mærket.

 

OVERCOAT, WOOL, MELTON (overfrakke)
Overfrakken var en dobbeltraddet uld frakke, med to lommer, skulderstropper og et halvbælte der blev knappet på ryggen. Når man løsnede bæltert gave det større bevægelsesfrihed  

Originalt havde den messingknapper, men i 1942 blev de erstattet med plastik, for at spare på metallet.

Det var en smart frakke, men meget upraktisk som kampgenstand. Den var stiv, stramtsiddende, og tung (særligt når den var våd). Længden gjorde også at den hindrede bevægelse, under march og i kamp.

Med uniformssystem M-1943 blev den erstattet med det nye lag-på-lag system.

Fra 1943 blev den brugt sammen med udgangsuniformen og ved pænere lejligheder. Man havde dog et problem med at kunne levere uniformsgenstande nok, så overfrakken blev hastesendt til Europa i forbindelse med vinteraktionen 1944 og genført som kampuniform i en periode.

MUFFLER, WOOL-KNIT (muffedisser)
Muffedisser i olivengrøn uld.

GLOVES, WOOL, OD, LEATHER PALM (handsker)
Det var standart udleveret uld og læderhandsker. De skulle bruges smo beskyttelse mod vinterkulden, og ikke som arbejdshandsker.

 

TROUSERS, WOOL, SERGE, OD, LIGHT SHADE (bukser)

Soldaterne fik udleveret to par bukser.

Bukserne havde to forlommer og en lomme i højre side til lommeur samt to baglommer. De havde en lysere farve end "service coat" (beskrevet ovenfor).  

I forbindelse med kamperfaringer i Nordafrika, justerede man på designet. Man løftede sædet nogle cm og satte en gasbeskyttelsesflap ind bag lynlåsen. 

Senere kom der flapper og knapper hen over baglommerne. Man fjernede også lidt af stoffet omkring underbenene.

 

BELT, WEB, WAIST, EM, M-1937 (bælte)

Buksebælte. Alle soldater fik udleveret et. 

Det var 1.25 inch (3.2 cm) bredt. Enden havde en metalspids og et "open face" spænde (en ramme, hvor man kan se bæltet igennem). Bæltet bruges fortsat.

Officere have et "closed face" spænde (lukket spænde, hvor bæltet sidder bag ved).

Nogle soldater købte bæltet med "closed face" men det var ikke udbredt.

 

SOCKS, WOOL, CUSHION SOLE, OD (strømper)

Soldaterne fik tre sæt strømper. Tre par bomulds strømper og tre par uld strømper.

De tog bomuldsstrømperne på inderst til at passe på foden. Ulld stømpen kom uden på, til at beskytte mod støvlen og kulde.

 

BOOTS, SERVICE, COMBAT (kampstøvle)
Kampstøvlen blev introduceret i 1943. Den skulle erstatte den kortskaftet "service shoe" og gemacher, samt standadisere fodtøj i hele hæren.

Den var bygget over en støvle der var i tjeneste (type III), men tilføjet læder manchetter, der blev spændt rundt om benet med to spænder.

I slutningen af 1944 dukkede støvlen op ved fronten, og blev vel modtaget af soldaterne. Den havde dog et problem, at "købsiden" af skindet vendte udad, hvilket gjorde at fødderne ikke kunne komme af med fugten. Passede soldaterne ikke godt på, ville de få "skyttegravsfødder" (fødderne blev opløst og gik i forrådnelse).

Endvidere gjorde en rå yderside, at de var svære at pudse og holde fugt ude.

Det "sjove" er at man fastholdt udlevering af, sko med gemacher, i reglementet. De korte støvler var derfor den eneste reglementariske kampstøvle gennem hele krigen.

 

LEGGINGS, CANVAS, M-1938, DISMOUNTED (gemacher)
Gemacher blev uddelt til alle soldater.

De var i fire forskellige størrelser. De blev fremstillet i kraftig canvas.

De sad fast under støvlen med en webbing strop. Så blev de snørret op langs ydersiden, med kroge og øjer.

Det gjorde dem meget upopulærer blandt soldaterne. Det var akavet og tidskrævende at binde dem (særlgt når de var våde og kolde).

 

BELT, CARTRIDGE, CAL.30, M-1923, DISMOUNTED (ammunitionsbælte)
Dette bælte er standard udstyr til alle der har udleveret M1 Garand eller M1903a4 gevær.

Havde man M1 Garand havde man plads til 80 skud, mens soldater med M1903a4 havde plads til 50 skud.

Bæltet bestod af en højre og venstre side. Der var frem lommer på hver side, og bagpå var der en justerbar strop.

Langs kanten var der placeret nogle metaløjer. De skulle bruges til at fæsten bæreseler, feltflaske, førøstehjælpstaske osv.

 

CANTEEN, M-1910 & CUP, M-1910 (feltflaske og krus)

M-1910 feltflaske med krus.

Den var oprindeligt fremstillet i aluminium med tilhørende aluminiums låg. Men man skiftede materiale til rustfrit stål og et bakelit låg (for at spare på det dyrbare metal).

Feltflasken var let buet, så den fulgte kroppen og kruset havde samme form, så flasken passede ned i den.

Kruset havde to foldehåndtag, som lå langs krusets side, når de ikke var i brug.

På de originale krus var fabrikantens firmanavn og fremstillingsdato stemplet ind.

Til at bære den, havde soldaten en feltflasketaske.

COVER, CANTEEN, DISMOUNTED, M-1910 (feltflasketaske)
Navnet siger det, dette var en stoftaske der passede til feltflaske med krus.

Reglementer sagde at det skulle bæres på venstre side og sidde fast i bæltet (uden for garnisionen, gik man ikke op i hvor den sad).

POUCH, FIRST-AID PACKET,M-1942 & FIRST-AID PACKET, CARLISLE MODEL (førstehjælpstaske)
Denne førstehjælpstaske blev brugt til soldatens "livslinje".

Den indeholdt forbindinger og sulphanilamide sårtabletter.

Reglementer sagde den skulle sidde i højre side af ammunitionsbæltet. Men i kamp blev den flyttet frem foran, hvor den var nemmere at få fat i, hvis man blev ramt.

 

HAVERSACK, M-1928 (rygsæk)
"The haversack" var infanteristens rygsæk.

Her havde soldaten sin regnjakke, feltrationer, sovegrej og personlige effekter.

Den blev populært kaldt "doughboy" (knoldesparker). den havde to "bøjler". Et i siden til at hænge bajonetten i og et bagpå til at hænge feltspade, økse eller hakke i.

Skulderstroppe var konstrueret, så man klipsede den ned i øjerne i ammunitionsbæltet, og derved blev vægten fra ammunitionen og feltflasken fordel væk fra soldatens hofte.

Haversacken blev aldrig et hit blandt infanteristerne. Den blev erklæret "begrænset standrd" og i 1943 fand man et mere praktisk design. Men man havde mere end 7.000.000 haversacks på lager, så de blev stadig udleveret efter 1945.

BLANKET - Wool M-1934 (tæpper/sovepose)
En soldat fik udleveret to olivengrønne uld tæpper.

Når han blev sendt til fronten fik han yderligere to tæpper (eller en uld sovepose). De to tæpper blev rullet sammen til en "bedroll" (en slags sovepose).

De to ekstra tæpper blev opbevaret hos "Supply Sergeant" (forsyningsbefalingsmand) og bragt frem til soldaterne, når forholdene tillod det.

POUCH, MEAT CAN (taske til spisegrej)

Tasken til soldatens spisegrej er en del af M1928 haversack (se ovenfor) og er fastgjort med to stropper til toppen. Det tillader at feltspaden kan sidde bag den.

Tasken er designet til at indeholde soldatens spisegrej. Indvendigt er der tre lommer, til kniv, gaffel og ske.

Selve tasken passer til "tallerkenen", som holdes fast med et spænde. Med mellemrum kom soldaterne forbi feltkøkkener, hvor de efterlod deres tallerkner, så var der mere plads til feltrationerne.

CAN, MEAT, M-1942 (tallerken)

Dette var standard tallerken for soldaterne. Den bestod af to dele - et låg og en dyb pande med sammenklappelig håndtag.

Fabrikantens navn og dato for fremstilling, var stemplet ind i håndtaget (det er nyttigt, da de bruges endnu).

De blev fremstillet i rustfrit stål.

Når soldaterne var i kamp, gjorde taktiske forhold at man ikke kunne lave varmt mad. Det gjrode brugen af spisegrejet og særligt rengøringen vanskelig. Det var svært at udngå dysenteri og madforgiftning.

Det netop derfor at man efterlod det pladskrævende og støjende metal, tilbage ved feltkøkkenet. Når soldaterne blev trukket tilbage, kunne de forpleje ved køkkenet og få ordentlig mad.

FORK, SPOON AND KNIFE, M-1926 (bestik)
Sammen med felttallerkenen fik soldaterne udleveret et sæt bestik med stempel i rustfrit stål.

Gaffel og ske blev udstandset i et stykke og havde US stemplet på håndtaget.

De første knive havde et sort barkelit håndtag. Det forsvandt dog hurtigt, da man havde brug for alluminium i våbenindustrien.

Alle tre dele havde et hul i håndtaget. Så kunne de hægtes på håndtaget på tallerkenen. Så kunne det hele sænkes ned i kogende vand, og derved blive sterilliseret ved opvask.

Når soldaterne tog i kamp, tog de ofte kun skeen med, det sparrede vægt, og skeen var bedst egnet til dåsemad.

 

SHOVEL, INTRENCHING, M-1910 & CARRIER, SHOVEL, INTRENCHING, M-1910 (feltspade, hakke og skovl).
Modelnummeret M1910 antyder at dette var udviklet noget før Anden Verdeksnkrig og trukken med ind i krigen.

Det var en lille skovl, de rgav soldaten mulighed for at grave sig ned for at beskytte sig mod fjendens ild.

Skovlens blad var formet som et stort D, og passede ind i en bæretaske, hvor den blev holdt fast med et spænde.

På bagsiden var der kroge, så soldaten kunne hægte den fast til sin rygsæk eller bælte.

Skovlen havde et T-formet skaft. Det var godt at grave med, men havde det problem, at den konstant hang fast i pigtråd, grene og andre forhindringer, som hindrede soldatens bevægelse.

Derfor blev den erklæret for begrænset egnet. I 1943 udviklede man en ny og bedre feltspade. Men det man havde langt fra nok, så T-skovlen blev fortsat udleveret til slutningen af krigen.

I følge doktriner omkring graveredskaber, ud af 10 soldater havde 7 mand skovle, mens 2 havde økser og 1 hakke.

M1910 Pick mattock (felthakke) gav gruppen en mulighed for at greve sig ned, selv om jorden var hård og stenet.

Hakken kunne deles i to stykker, og spændes fsst i en taske.

Øksen havde et kort skæfte og sin egen taske, så den kunne hægtes på udrustningen. Der var 37 økser i et regiment.

Hvem der bar spader, økser eller hakker kan ikke siges, for det blev ham der var bedst med den.

Sanitetsfolk bar også spader, så du kunne bygge overdækning, lave primitive bårer osv.

I kamp gik de fleste efter skovl eller hakke, man ser meget få ønker på original fotos.

BAYONET,M1/M1905 (bajonet)

Den Amerikansk hær, gik ind i Anden Verdenskrig bevæbnet med bajonet M1905.

De lagre man havde opbygget blev hurtigt tømt, på grund af de mange millioner mænd man indkaldte. Så produktionen af M1905 blev genoptaget i 1942.

M1905 havde en 40 cm klinge. Det fandt man dog noget upraktisk, hvorfor man udviklede bajonet M1. Den var nøjagtig magen til M1905, men havde kun en 25 cm klinge.

I 1943 tog man mange M1905 bajonette rog skar klingen ned til 25 cm og sleb en ny spids. Derfor seer man bajonetter med to forskellige spidser.

Alle infanterister fik ca. 8 timers træmning med baonet, på trods af de næsten aldrig blev brugt i kamp.

 

U.S. RIFLE, CAL.30, M1 (gevær)
M1 Garand er en fuldblods kampriffel, men en maximum rækkevidde på 3200 m og en effektiv rækkevidde på 400 m (største afstand hvor man kan forvente skade på fjenden).

Når den var ladt op med en laderamme med 8 patroner, rengøringssæt i kolben og bærerrem, vejede den 5.1 kg og brugte en patron kaliber 30-06.

 

M1 Garand riflen blev tage ind i 1936 som det foretrukne våben, United States Military benyttede under Anden Verdenskrig. Det blev også brugt i Korea og Vietman krigen. Politi og andre lande benyttede den også.

 

Det var halv-automatisk og benyttede en laderamme med plads til 8 patroner. Ordet "clip" (klips eller laderamme), stammer herfra og benyttes nu mange andre steder.

Alle andre rifler benyttede et magasin, som enten var fast eller kunne tages af.

M1 Garand var byttet til præcisionsskydning over lang afstand. Sigtet kunne justeres og når det stod på 0, kunne man ramme alle mål under 200 yards (180 meter). det var den eneste riffel, som havde et bagerste sigte man kunne justere i siden for vind og i højden for distance. Det originale sigte kunne ikke holde til justeringerne, så i 1942 kom der et nyt sigte, der kærte mere stramt og med et bedre låsesystem.

M1 Garand var US Armys første semiautomatiske riffel, som blev udleveret som standard våben. det var også det første semiautomatiske våben, som blev udleveret i stort omfang. 

Opfinderen var John Cantius Garand, men det fik aldrig officielt navnet Garand, men alligevel er det den betegnelse som er mest kendt.

 

for mange havde M1 Garand et klassisk design og et elegant ydre fra en svunden tid. Det var den gang at metal blev formet i hvidglødende ovne og valnød blev omhyggeligt formet til gavn for form og funktion.

Der kommer aldrig en riffel som M1 Garand igen, en riffel så unike og solid at den kan overleve os alle.   

LIGHTWEIGHT SERVICE GAS MASK M3-10 A1-6 & M6 CARRIER, OD (gasmaske)

Hærens M3-10A1-6 var en gasmaske der var modificeret fra en tidliger version, M2A2.

Den nye maske var lettere, så man kunne have en kortere vejrtræknigsvej. Den fik også et bedre filter, M10A1.

Inde i masken blev der monteret en "kop", som sad rundt om mund og næse, for at undgå at vinduesglas duggede.

Hovedtøjet som skulle holde masken på plads blev også forbedret væsentligt. Dette hovedtøj gør at M3-10A1-6 er let genkendelig.

Den blev produceret i et meget stort antal. På trods af det, så er det næsten umuligt at finde en original i dag.

Gasmasken kom i en taske, som soldaten havde under den ene arm. 

 

TENT, SHELTER, HALF x2 AND PINS (bivuak telte)  
I teorien, bar alle soldater en teltflage (shelter-half), en sammenklappelig teltstang, et reb og fem pløkker.

Soldatern gik så sammen to-og-to, knappede deres telflager sammen og lavede et "pup tent".

I praksis lavede fronsoldater sjældent disse telte, da de udgjorde perfekte mål/skydeskiver for fjenden. Den havde også to problemer. 1. teltflagerne havde en lysere nuance, hvilke gav problemer med camouflage. 2. de var åben i begge ender, og gav derfor begrænset beskyttelse.

Disse problemer blev hurtigt afdækket, men det var først i 1943 at man begyndte at udvikle et telt som var lukket og i en mere passende farve.

I perioden fra 1941 til 1943 fik man produceret så mange teltflager, at de små telte med lukket ender, var sjældne.

 

BANDOLEER, COTTON (ammunitions bandolier)

Genforsyning af ammunition blev bragt frem til frontlinjen i trækasser. De indeholdt 25 bomulds bandolier.

Hvert bandolie havde seks lommer og kunne indeholde 48 laderammer til M1 Garand eller 60 klips med .03 ammunition. 

Disse .03 klips blev brugt til at genfyldt BAR-magasiner.

Bandloierne blev hængt over den ene skulder, som tillæg til infanteristens beholdning. Når de var tomme blev de smidt væk.

 

BAG, CARRYING, AMMUNITION, M1 (ammunitionstaske)

Alle i en Infantry Rifle Squad medbragte en ammunitionstaske, med undtagelse af BAR-holdet hvor hver havde to.

Ammunitionstasken indeholdt 5 geværgranter eller 11 håndgranater (i transportbeholder) eller 250 patroner.

FLASHLIGHT TL-22 (lygte)

En lygte, et lignende design benyttes stadig i hæren. De var normalt fremstillet i olivengrønt plastik, selv om de første modeller, tidligt i krigen, var lavet i metal.

Lygter, ure, kompasser og fløjter var forbeholdt officerer og udvalgte befalingsmænd i Weapons platoon.

Der var kun 28 udleveret til et kompagni på 192 mand.

 

CUTTER, WIRE, M1938 (pigtrådssaks)
Alle infanteri kompagnier havde 37 af disse. Man udleverede ca. 2 til en infanteri gruppe (infantry squad).

De blev udleveret i en canvas taske, med en krog, så soldaten der fik den kunne hægte den i sit bælte.

I tasken lå en særlig saks, der var så kraftig at den nemt kunne klippe pigtråd over.

Man ser også soldater med lædertasker. Men det er til telegrafsoldater, og de blev brugt til dem som trak feltkabler. Så her var saksen ikke lige så stærk.

 

ROLL, TOILET, Complete (toilettaske)

Roll, toilet.... dette er en militær betegnelse for en slags toilettaske.

Alle soldater fik udleveret en tandbørste, barberbørste, barberkniv (med fem blade), en kam, et badehåndklæde og to vaskeklude.

Soldaterne kunne købe særlige, cevile "toilettasker" i kasernbutikken. Den foretrukne var en olivengrøn "værktøjsrulle" model. 

Det var meningen at den skulle ligge i rygsækken (haversack), men i virkeligheden blev den efterladt bag fronten, og man tog kun sin tandbørste med til frontlinjen. Man vaskede og ordnede sig når man var tilbage i hvileområder.

 

COVER, CANVAS, MUZZLE, CARBINE OR RIFLE (mundingsbeskytter)
Som navnet antyder, så er det en lille smal canvas taske, til sit våben (riffel eller karabin).

Man puttede den hen over mundingen, og spændte den til. Så kunne man undgå at få mudder, sne og vand i løbet.

Den blev ikke brugt ved fronten. Alle soldater fik udleveret en.