top of page

INFANTERI STRUKTUR

THE INFANTRY DIVISION

Normeret styrke i 1943-44 - 14.253 mand.

 

Den mindste enhed man arbejdede med, som kunne indgå i selvstændige operationer, var DIVISIONEN.

 

Alle former for kæmpende enheder på jorden samt den nødvendige støtte, var tilknyttet en division (det var en teoretisk betragtning, men i den virkelige verden, var der ingen divisioner der opererede uden støtte udefra).

 

Treenigheden

Princippet for enhederne under Anden Verdenskrig, byggede på "tre", både kampenheder og støtte blev grupperet i tre.

Først kom de kæmpende enheder, med tre infanteri regimenter. Derefter kommer de øvrige elementer i Divisionen, som er designet til at støtte operationerne.

Det var "Division Artillery" (feltartilleri) og "Division troops" (støtte enheder).

 

Feltartilleri

I hver division var der tre bataljoner med let feltartilleri (oftest 105mm Howitzers) og en bataljon med medium feltartilleri (155mm Howitzer).

De lette artilleri bataljoner bestod af tre batterier, som hver havde 4 kanoner. Disse tre batterier var tilknyttet et infanteri regiment i direkte støtte. Fast tilknytning af en let artillerienhed til et regiment, blev standart for disse styrker (og er det endnu).

Det medium feltartilleri var generel støtte til alle tre infanteri regimenter. De flyttede deres langtrækkende og kraftige ildstøtte, til der hvor der var størst behov.

 

  • 105mm Howitzer kunne skyde granater på 14 kg, ud på 6400 meter.

    • For en soldat i åbent terræn, var en 105mm granat

      • dødelig i en diameter på ca. 30 meter fra nedslagsstedet

      • og man blev såret i en diameter på ca. 450 meter.

 

  • 155mm Howitzer kunne skyde granater på 43 kg, ud på 10900 meter.

    • For en soldat i åbent terræn, var en 155mm granat

      • dødelig i en diameter på ca. 54 meter fra nedslagsstedet

      • og man blev såret i en diameter på ca. 548 meter.

Artilleri var (og er stadig) den størst dræber på slagmarken.

 

Støtte enheder

Resten af divisionen var organiseret i Division troops. De ydede både støtte og service til de kæmpende enheder. Det omfattede både ved kamp og administrative opgaver.

 

Der var følgende enheder tilknyttet:

  • Divisions hovedkvarter kompagni (Division Headquarters Company)

  • Kamp ingeniør bataljon (Engineer Combat Battalion)

  • Sanitets bataljon (Medical Battalion)

  • Opklaringsenhed (Cavalry Reconnaissance Troop)

  • Forsynings-/vedligeholdelses kompagni (Ordnance and Quartermaster Company)

  • Signal kompagni (Signal Company)

  • Militær politi deling (Military police Platoon)

 

Divisionens artilleri og støtte enheder tæller næsten 5.000 af divisionens 14.253 soldater. Hele organisationen arbejder "fremadrettet" i operationsområdet, hvilket betyder at hovedparten af støttepersonalet befinder sig i regimenternes områder. Man skal være opmærksom på at artillerister IKKE opfatter sig selv som støttetroppe, men som en kampenhed. På linje med infanteri og panser soldater (selv om man aldrig har set en bajonetfatning på hverken kanoner eller kampvogne).

 

Hele formålet

Så hele ovenstående organisation, inkl. infanteri regimenterne, har til formål at støtte relativt få infanterister.

Deres opgave er at besidde et stykke land og overtage kontrollen fra fjenden.

Ud af Divisionens 14.253 mand, drejer det hele sig om 2.916 soldater, fordelt i 243 infantry rifle squats.

 

THE RIFLE SQUAD
Normeret styrke: 12 mand.

 

Der gik tolv infanterister til en "squad" (gruppe, men herefter fastholder vi den amerikanske betegnelse), som var den kampenheden man byggede ud fra i US Army.

 

Elleve af dem var bevæbnet med 30-caliber, semi-automatisk M1 Garand riffel (en af dem var monteret med grantkaster). En mand havde den fuld-automatiske Browning Automatic Rifle (BAR), som benyttede samme ammunition som M1 Garand.

 

Som fører og leder for en Rifle Squad var der en sergent (squad leader), og han blev asissteret af en corporal (assistent squad leader).

Begge disse to befalingmænd (Non-Commissioned Officers - herefter kaldet NCO`s) blev betenget som skytter. Men samtidig havde de også det store ansvar at lede gruppen, enten samlet eller dele af den, hvis man splittede op.

 

I både offensive og defensive operationer, medbragte squad deres BAR, som leverede enhedens primære ildkraft. To mand fra gruppen, havde til opgave at hjælpe BAR-skytten. Den ene som hjælpe, den anden til at medbringe ekstra ammunition. 

 

I kamp skulle squad leader og assisistant squad leader lede de syv soldater eller det tremands BAR-team.

 

THE RIFLE PLATOON

Normeret styrke: 41 mand.

 

Tre Rifle Squads og en lille delingsstab dannede sammen en Infantry Rifle Platoon. Den blev ledet af en lieutenant (så længe han overlevede).

 

Til at hjælpe platoon commmander, havde han en technical sergeant (Platoon sergeant), en staff sergeant (platoon guide) og to ordonancer også kaldt "runners" (menige der løbe med beskeder).

 

I en Rifle platoon blev de tre Rilfe squads betegnet: 1, 2 og 3 (det samme gorde de tre Rifle platoons over for Rifle company).

 

Det var på platoon niveau og højere, at tilgang af støtte blev håndteret.

  • Hver platoon fik tilgang af en sanitetsmand fra Regimental Medical Detachment.

  • En mortar observer eller team fra Company`s weapon platoon.

  • Måske fik de tilgang af en observatør fra Battalion`s Heavy morter platoon.

  • De kunne også få tilgang af Company`s to light machine guns teams (luftekølet kaliber 30) eller

  • Battalion`s to heavy machine gun section (vandkølet kaliber 30)

  • Til sidst havde Company commander fem tremands antitank bazooka teams, som kunne tilknyttes en platoon, efter hans beslutning.

  • Ved helt særlige operationer fik de tilgang af ingeniørsoldater fra Division`s engineer combat battalion. 

Så var det op til platoon commander, at lede de soldater, ud fra deres speciale, han fik tilgang af.

 

THE RIFLE COMPANY

Normeret styrke: 193 mand.

 

Tre Rifle Platoons (1st, 2nd og 3rd) og en Weapon Platoon (nogen gange kaldet 4th Platoon) samt en kompagni stab, formerede et Infantry Rifle company. Det blev bemandet af 6 officere og 187 soldater.

Kompagniet blev ledet af en Captain.

 

Weapons platoon

Weapons Platoon bestod en styrke på 1 officer og 34 soldater. De var inddelt i

  • 2 x light machine gun squads

  • 3 x 60mm morter squads  

En 60 mm morter kunne sende en granat der var tre gange så kraftig som en håndgranat ud på ca 1800 meter. Morterne havde en stor fordel, på grund af den meget krumme flyvebane, kunne man sende granater om bag bakker, huse osv. når fjende dækkede sig for direkte beskydning.

 

Weapons platoon commander kunne råde company commander med hensyn til brugen af maskingeværer og mortere. De skulle i stilling, så de kunne støtte hele kompagniet bedst muligt, og forstærke ikdkraften i udpeget områder. 

Normalt hold man de tre mortere sammen i en fælles stilling. De to maskingeværer blev indsat i par, således de kunne dække mest muligt af området foran kompagniets ansvarsområde. To maskingeværer kunne dække et stort område på lang afstand.

 

Company headquarters

Et Rifle Company havde desuden et administrativ afsnit - kompagni staben.

Det bestod af kokke, kontorfolk og forsynings folk. Her var ca. 12 mand. De opererede normalt et stykke bag fronten.

 

Støtte til Rifle Company

Men selv om et Rifle Company havde mange forskellige ressourcer at trække på, så fik man ofte støtte udefra.

 

Det kunne være

  • sanitetsfolk til delingerne,

  • en eller flere tunge maskingevær hold fra Battalions heavy weapon company, 

  • artilleri observatører fra artillery battalion (normalt en lieutenant med to mand) eller fra battalions morter platoon

  • ved særlige operationer kunne man tilknytte antitank crew, enten fra battaion eller regiment niveau.

 

Reserven

Rifle Company var laveste enhed, som kunne stille som reservestyrke. Normalt var det en Rifle platoon.

Under Anden Verdenskrig blev doktrinen "Two up and one back" udviklet. Man fandt stor succes i at lade 2/3 af en kampenhed være fremme i operation og 1/3 tilbage som reserve. De kunne så indsættes, hvor der var behov.

 

THE INFANTRY BATTALION

Normeret styrke: 860 mand.

 

Tre Infantry Rifle Companys, et Heavy weapons company, et headquarter company (stabskompagni) og et Battalion headquarter (bataljons stab) dannede en Infantry Batalion.

 

Battalion Headquarter og Headquarter company blev i daglig tale kaldt "HHC". Mens de øvrige companys i bataljonen blev kaldt "Letter Companys".

Det hde på grund af et system, så man kunne kende de forskellige kompagnier fra hinanden, og systemet køret hele vejen gennem de tre Infantry Battalions der dannede et Infantry Regiment.

  • 1st Battalion bestod af: 

    • A, B og C Company (Rifle companys) samt D Company (Heavy weapons)

  • 2nd Battalion bestod af: 

    • E, F og G Company (Rifle companys) samt H Company (Heavy weapons)

  • 3rd Battalion bestod af: 

    • I, K og L Company (Rifle companys) samt M Company (Heavy weapons)

    • Bokstavet J blev ikke brugt da det kunne forveksles med I, når man skrev ordre i hånden.

 

Battalions headquarter & headquarter company

Battalion headquarter og headquarter company (Normeret styrke: 126 mand) bestod af:

  • Bataljonens headquarter (bataljons stab),

  • Headquarter companys (stabs kompagni)

  • Communikations platoon (Signal deling)

  • Ammunition & pioneer platoon (forsynings og pioner deling)

  • Antitank platoon (panserværns deling)

Alle disse enheder opererede over hele batljonens ansvarsområde. De skulle støtte fra bataljonens forrest post til bagereste enhed, både for stabe og infanteristerne.

 

Heavy weapons company

Heavy weapons company (normeret styrke: 166 mand).

Det kompagni var designet således af battalion commander kunne syrke ildkraften fir sin bataljon eller udpeget dele af slagmarken. De kunne også give specifikke compagnier ekstra kraftig ildkraft.

 

Heavy weapons company bestod af:

  • To heavy machine guns platoons (hver med fire kaliber 30, vandkølet maskingeværer)

  • En 81mm morter platoon (med seks mortere)

 

En 81mm morter fra Anden Verdenskrig kunne sende en 6,8 kg granat ud på 3000 meter.

 

Tunge våben - under kommando

Battalion commander sendte oftest de tunge maskingeværer til at følge og støtte et særligt infantry company, hvor infantry commander havde kommandoen over dem, i forhold til den aktuelle situation. Morter platoon blev under direkte kommando fra Battalion headquarter staff.

 

THE INFANTRY REGIMENT

Normeret styrke: 3118 mand.

 

Et infantry Regiment i en Infantry Division består af tre Infantry Battalions (1st, 2nd og 3rd, men nogengange så man at battalion nummeringen fortsatte gennem divisionen).

Udover det tre infantry battalions var der:

  • Regimental troops med

    • Regimental Headquarter (Regiments stab)

    • Headquarter company (stabs kompagni).

  • Et Antitank company (panserværns kompagni)

  • Et cannon company (artilleri kompagni)

  • Et service company (vedligeholdelses compagni)

  • Regimental medical detatchment (sanitets tropper)

 

Regimenterne blev identificeret ved hjælp af numre, f.eks. "15th Infantry Regiment", men numrene var ikke fortløbende inden for en division.

På trods af et meget indviklet og kompelxt nummersystem, lykkedes det aldrig af give divisioner under Anden Verdenskrig fortløbende regimentsnumre. Man kunne dog se forskel på regimenter fra Regular Army (den stående hær), National guard (hjemme hæren) og Army Reserve (reserve styrken). De to sidste lykkedes det at få fortløbende numre i deres divisioner, f.eks.

 

  • 3rd Infantry Division (Regular Army)

    • 7th, 15th og 30rd Infantry Regiments

  • 45th Infantry division (National Guard)

    • 157th, 179th og 180th Regiments

  • 100th Infantry Division (Army Reserve)

    • 397th, 398th og 399th Regiments 

 

Regimental headquarters & headquarter company

Regimental headquarters & headquarter company (normeret styrke: 108 mand) bestod af:

  • Regimental headquarter (Regiments stab)

  • Headquarter company (Et mindre stabskompagni)

  • Communications platoon (Signal deling)

  • Intelligence & Reconnaissance platoon (Efterretnings og opklarings deling)

 

Regimental antitank company

Regimental antitank company (normeret styrke: 165 mand) bestod af:

  • Company headquarter (stor kompagni stab)

  • Tre antitank platoons (hver panserværnsdeling bestod af tre trukne 57mm panserværnskanoner)

  • En antitank mine platoon (hver minedeling bestod af tre minegrupper)

 

Regimental cannon company

Regimental cannon company (Normeret styrke: 118 mand) bestod af:

  • Headquarter section (Stabs sektion)

  • Tre cannon platoons (hver artillerideling bestod af to selvkørende 105mm howitzers)

Dette selvkørende artilleri blev normalt styret fra et sted, og sendt frem som støtte til regimenterne. Her forstærkede de ofte det tilførte feltartilleri.

 

Regimental service company

Regimental service company (Normeret styrke: 115 mand) bestod af:

  • Company headquarter (kompagni stab)

  • Regimental headquarter platoon (Stabs kompagni, der tog sig af regimentsstaben)

  • Transportation platoon (forsyningsdeling med 29 lastvogne. Disse lastbiler blev brugt fragt af materiel og personel. Det var langt fra nok til at flytte regimentet i et løft).

 

Regimental medical detachment

Regimental medical detachment (Normeret styrke: 135 mand) bestod af:

  • Headquarter sestion (stabs sektion)

  • Tre Battalion sections (en behandlerlpads til hvert af de tre infantry battalions)

En battalion section oprettede en behandler plads, således de kunne yde lægelig støtte (førstehjælp) til soldaterne, og de sendte sanitetsfolk frem til infantry platoons og heavy weapons platoons.

De havde også et antal "litter teams" (bårer hold) ved hver battalion section. De kunne evakuere sårede fra området ved frontlinjen tilbage til behandlerpladsen. 

Skulle de sårede evakueres længere bagud, blev de flyttet med ambulancer, som blev sendt frem af Divisionen.

 

NIVEAU OVER DIVISION

 

Corps

Divisioner var normalt gruperet i Corps. De blev ledet af en Major General.

 

Et Corps bestod af mindst to Divisions, men ofte var der flere, og mindst en af dem var en Armored Division.

 

Divisionerne havde mere en tilstand af "tilknyttet" og ikke "tildelt" til et Corps. Dette fordi de ofte blev flyttet rundt, i forhold til den kampsituation man stod overfor.

I teorien, var et Corps blot et taktisk hovedkvarter, designet til at udfører kampmissioner, med de enheder de nu engang havde til rådighed,

I virkeligheden, så havde corps tilknyttet nogle kamp- og støtteenheder i så lang tid, at de var fast tildelt Corpset.

 

Et Corps havde normalt kommandoen over:

  • Tungt artilleri

  • Ingeniør tropper

  • Kampvogns og panserbekæmpelses battalions

  • Forsyningsenheder samt

  • Større sanitetstropper (Felthospitaler)

 

Corps commander gav ordre til styrker under hans rådighed, at støtte division(erne) i kampen, ud fra hvordan situationen udviklede sig. Men divisionerne fik normalt tilgang af kampvogne eller panserværn fra corpset, og tilgang af specifikke enheder blev hurtigt sædvane, så disse enheder fulgte normalt den samme division.

I doktirnen med "two up and one back" fulgte corpset samme princip som man brugt på Infantry Company niveau, og sendte to divisioner frem og holdt en i reserve.

 

Army og Army Groups

Corps blev samlet i "Army`s", under kommando af en Lieutenant General.

 

En Army opererede efter samme metode som et Corps, hvor enheder (Corps) var tilknyttet efter behov.

Corps flyttede rundt mellem de forskellige Army`s. Dog blev kampstøtte enheder og Service support enheder, fast ved sin Army. en Army burde have et Corps i reserve, men det skete sjældent.

 

Når et større antal Corps og Army`s var samlet i et operationsområde, blev de samlet i Army Groups med to Army`s i hver.

I operationsområde for det vestlige Europa, blev styrker under Eisenhower organiseret i tre Army Groups. 

  • Army Group XXI: i nordeuropa, under kommando af Montgomery

  • Army Group XII: i centraleuropa, under kommando af Bradley

  • Army Group VI: i sydeuropa, under kommando af Devers

 

Operationsområder og Combined Chiefs of staff

Eisenhower havde kommandoen over alle operationer i operationsområde, vestlige Europa. Han havde kontrol over tre Army`s samt alt sø- og luftstøtte.

Operationer i Italien hørte ind under operationsområde Middelhavet, og blev kommanderet af en britisk officer (han havde ikke noget ansvar over for Eisenhower).

 

Alle operationsområder, inklusiv dem som var andre setder i verdenen (som operationsområde Stillehavet) blev kommanderet og styret af Combined Chiefs of Staff.

 

 

Afslutning

Her stopper vi så denne gennemgang. Håber det gav en generel indsigt i hvordan man opbyggede sine styrker.

Der er selvfølgelig en masse afvigelser i forhold til ovenstående (f.eks. Marines), men dette var den generelle opbygning af Amerikansk Infanteri, under Anden Verdenskrig.

 

SAMMENFATNING

 

Under Anden Verdenskrig blev den enkelte soldat støttet i hans mission.

Når man ser ovenstående forklaring, kan det virke om en overvældende støtte i form af kampenheder og støttetropper.

 

Men ser man fra soldatens skyttehul i en skov eller jungel, så kan han kun se få meter i alle retninger, og størstedelen af den store støtte er ikke synlig for ham.

Hans enhed (squad) mangler et par soldater, og han ved hvorfor de mænd ikke er der længere.

 

Hans egne maskingeværer, morterer, kanoner, kampvogne og luftstøtte er nogen gange synlige for ham, men de påvirker ikke hans opgave... han skal stadig rykke frem, med sit gevær og møde fjenden. 

En fjende som også har adgang til maskingeværer, morterer, kanoner, kampvogne og fly, en fjende som vil bekæmpe ham, helt tæt på mand til mand.

De ender i hårde kampe, hvor dem som overlever er udmattede og chokeret. Deres hud, tøj og udstyr er beskidt og mørkt, på grund af jord, sved og krudtslam. 

 

Soldater ved et Rifle Company i en kampzon, har en mørk fremtid. Stort set alle bliver dræbt, såret, skadet, taget til fange eller bukker under af sygdomme.

De soldater der tjente og kæmpede for frihed, menneskeheden og deres kammerater, kendte denne dystre virkelighed.

 

Men alligevel fortsatte de og genemførte den pålagte opgave, på trods af hårde ods..... 

 

© 2014 by DS. Proudly created with Wix.com

bottom of page